24. juli 2019
Operationen lykkedes - skibsankeret hænger frit svævende mod himlen over Højerup. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Operationen lykkedes - skibsankeret hænger frit svævende mod himlen over Højerup. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Foto: Jørgen chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Operation skibsanker klappede helt perfekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Operation skibsanker klappede helt perfekt
Stevns - 29. maj 2019 kl. 12:47
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en historisk dag på flere måder. Ikke nok med, at det 5,10 meter lange og 1738 kilo tunge skibsanker fra slaget i Køge Bugt nu med næsten 350 års forsinkelse vender hjem til København - det var samtidig den absolut sidste museumsgenstand, som tirsdag blev fragtet ud gennem et hul i taget på det lukkede museum i Højerup med hjælp af en kæmpekran hyret ind til lejligheden.

Skibsankeret fra Delmenhorst - den danske flådes flagskib ved det grumme slag mod svensken 1. juli 1677 - har i hele Stevns Museums levetid været vartegnet i Højerup. Historien går, at da det virkelig så sortest ud for danskerne, gav admiral Niels Juel ordre til at kappe fortøjningerne til flådens fartøjer og se at tage flugten i en fart. Og så gik ankeret til bunds i Øresund.

Flåden lå indtil da mellem Stevns og Falsterbo, for det er her - et stykke ud for Mandehoved - at lokal fisker en dag i 1957 fik ankeret i sit garn. Året efter, da Stevns Museum blev indviet i Højerup, kunne gæsterne se det sorte anker fra Niels Juels danske flåde udstillet i hallen som det nye museums største trofæ og vartegn.

Skibets navn står indgraveret på det store anker som et vidnesbyrd om, at det vitterlig har været en del af udrustningen på Delmenhorst.

Omhyggeligt og forsigtigt
Opgaven med at flytte det store skibsanker på betryggende vis var lagt i hænderne på en virksomhed med speciale i særtransporter. Museumsdirektør Orla Madsen - der fulgte operationen som én af sine gerninger på Østsjællands Museum, inden han efter eget ønske fratræder onsdag til fyraften - havde hyret Skaks Transporter fra Rødekro i Sønderjylland til opgaven.

Folkene fra firmaet gik til sagen med stor ildhu. De kom kørende med flere store lastbiler, der bl.a. transporterede en kæmpekran, en mobilkran og en truck. De to sidstnævnte blev firet ned gennem et stort hul, som museet på forhånd havde lavet i taget, for ankeret viste sig at være for stort til at få ud gennem indgangsdøren. Efter alt at dømme er det tilbage i 1958 blevet placeret i museumshallen, før indgangspartiet blev muret op.

Der gik næsten halvanden time med at flytte det tunge skibsanker og at hejse det op gennem hullet og uden om trækronerne uden for museet. Herfra blev det hængende i en trosse under den store kran omhyggeligt lagt til rette på lastvognens lad, som med eskorte transporterede det til København tirsdag aften, da dagens myldretidstrafik på motorvejen var overstået.

Der blev ikke taget nogen chancer, og trosserne om det gamle skibsanker blev tjekket adskillige gange, inden det til sidst blev firet op gennem hullet under stor forsigtighed. Ikke på noget tidspunkt ramte det noget, som det ikke skulle.

Orla Madsen var en glad mand, da operationen var overstået. Hans andel af regningen bestod i at betale en håndværker for at fjerne tagpladerne, så ankeret kunne komme ud, og dække dem til igen. Den formentlig betragtelige udgift til Skaks Transporter bliver dækket af Nationalmuseet.

Ankeret skal ikke udstilles
Så nu er Stevns Museum fortid. Langt hovedparten af de udstillede genstande - omkring 90 procent - er transporteret til det nye kulturarvmuseum på Faxes gamle rådhus, men ankeret fra slaget på Køge Bugt er af national betydning. Derfor har Nationalmuseet ønsket at overtage det, oplyser museumsinspektør Jørgen Walseth.

Han oplyser på DAGBLADET's forespørgsel, at skibsankeret ikke i første omgang skal udstilles. I stedet vil det blive opbevaret under betryggende forhold.

- Ankeret er unikt og kræver stor opmærksomhed. Hvis det på et tidspunkt skal udstilles, vil det formentlig indgå i en sammenhæng - f.eks. hvis beslutter os for at lave en temaudstilling om slaget i Køge Bugt. Det er sådan, at vi arbejder - langt hovedparten af de genstande, som Nationalmuseet råder over, ligger på depot og bliver hentet frem til temaspecifikke særudstillinger, siger Jørgen Walseth.

Tilbage står resterne af den lave mur i kridtsten, som ankeret fra Delmenhorst har hvilet på de seneste 61 år på gulvet i den nu tomme museumshal. Bogstaverne i metal blev i sin tid lagt af tømrermester Kaj Nielsen, der var søn af museets første kustoder. Tirsdag stod han i en alder 78 år og så de sørgelige rester - selv bor han få meter hundrede meter borte over for Højerups store gadekær.

DAGBLADET besøgte ham allerede sidste forår, da det stod klart, at museets dage var talte. Det ville Kaj Nielsen ikke begræde.

- Når der ikke er vilje til at gøre noget for museet, må vi sige, at dets tid er ovre. Og så er det nok udmærket, at effekterne kan få nyt liv et andet sted, sagde han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk