15. august 2018
Gamle jazztoner i Papa Bues ånd egner sig fortrinligt til at danse til - og det gjorde publikum på den afsvednme græsplæne i Solgårdsparken. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Gamle jazztoner i Papa Bues ånd egner sig fortrinligt til at danse til - og det gjorde publikum på den afsvednme græsplæne i Solgårdsparken. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Glade jazztoner i sommeraftenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Glade jazztoner i sommeraftenen
Stevns - 19. juli 2018 kl. 13:56
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det nu ikke vil regne denne sommer, kan man lige så godt få det bedste ud af det. F.eks. ved at tage i Solgårdsparken til jazzaften og danse på det, der engang var et grønt græstæppe, men som mere og mere ligner et afsvedent stykke jord under de høje bøgetræer.

Solgårdsparkens trofaste støtter havde gjort klar til den tredje musikaften denne sommer, og lige som ved de to første var de tilsmilet af smukt sommervejr. Ganske vist startede onsdagen grå og med noget så sjældent som let regn, men i løbet af dagen klarede det op, og til aften var himlen blå, og aftensolen tilsmilede atter deltagerne i musikaftenen i parken.

Det satte sit præg på stemningen, som var afslappet og glad overalt. Selv midt i uge 29 - normalt den uge, hvor flest danskere holder sommerferie - kom der omkring 600 mennesker, som flittigt købte både fadøl, vin, kaffe og hjemmebagte kager, så arrangørerne var godt tilfredse.

Musikken blev leveret af det, som må kaldes en flok erfarne herrer ud i jazzmusikken. Tribute to Papa Bue er et memorial band skabt af nogle af den gamle mesters mest betroede musikere gennem flere årtier. Seks musikere, som kan deres metier og har et stort bagkatalog af sange, der rækker til mange afteners optræden. Det er folkene bag kendte evergreens som Nyboders pris, Everybody Loves Saturday Night, Sidder på et værtshus og temaet fra Olsen-bande-filmene. Arne Bue Jensen døde i november 2011, men hans musik lever videre takket være hans håndgangne mænd, som spillede i Solgårdsparken denne sommeraften.

Det er musik, der tiltrækker det modne publikum - og det lod sig næppe skjule i Solgårdsparken, hvor gennemsnitsalderen denne aften formentlig lå højere end pensionsalderen efter Folketingets seneste reform.

Nu er der så kun en enkelt musikaften tilbage i Solgårdsparken denne tørre og solbeskinnede sommer. Som altid spiller The Rocking Ghosts til finalen, hvor der som regel er fyldt til sidste plads. Det er 19. år i træk, at de kommer med pigtråd fra dengang, da beat-musik var noget farligt, som blev spillet i P3 på en transistorradio. Datoen er onsdag 1. august, og bandet går på kl. 19.00.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk