29. september 2021
Museumsinspektør Iben Bjørnsson og guide Villy Petersen. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Museumsinspektør Iben Bjørnsson og guide Villy Petersen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Den gode historie fortæller om livet under Den Kolde Krig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Billeder: Den gode historie fortæller om livet under Den Kolde Krig
Stevns - 30. juli 2021 kl. 14:08
Af Henrik Fisker

Corona har ikke svækket interessen for Koldkrigsmuseum Stevnsfort, der som ét af de få museer i Danmark tiltrækker flere mænd end kvinder. Her på det yderste af Stevns Klint kan man fortsat få et indblik i, hvordan soldater fra både søværnet og flyvevåbenet holdt øje med fremmede aktiviteter i havet ud for Stevns.

arrow Læs også: Stevnsfort - fra kold krig til museum

Villy Petersen er 76 år og bor i Holtug, en mindre landsby tæt på Stevns Klint. Han er en aktiv pensionist med mange gøremål, men ét af dem, som han lægger stor energi i, er som guide på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Alene i juli i år har han bundet sig til 18 rundvisninger for museets gæster.

Museet har en fast kerne på 20-25 guider. Der er ikke den store udskiftning, for der er tale om en dedikeret og meget trofast gruppe af medarbejdere. Gruppen består dels af historiestuderende og uddannede historikere, dels af tidligere tjenestegørende på de militære installationer på Stevns.

Villy Petersen tilhører den sidstnævnte gruppe. Han gik på pension i januar 2005, da han fyldte 60 år - næsten samtidig med, at et forsvarsforlig i Folketinget besluttede at nedlægge Hawk-missilsystemet som en del af Danmarks forsvar. Han sluttede mere end 40 års militærkarriere på Stevns med titel af chefsergent og brugte de sidste måneder af sin ansættelse til at samle minder om Hawk-systemet.

Faktisk var det et tilfælde, at han overhovedet kom til at arbejde med Hawk-missilerne.

- Jeg var operatør i hæren og med på en nattevagt i Gjorslev Bøgeskov. Men jeg faldt i søvn på min vagt, og da det blev opdaget, fik jeg 10 dage i brummen. Hvad værre var, så betød det også, at jeg fik nej til at komme til Cypern som FN-soldat. Det blev anledning til, at jeg gik fra hæren til flyvevåbenet. Og så kom jeg til El Paso i Texas i 1964 og blev uddannet på Hawk-systemet, senere også udlært radarmekaniker, siger Villy Petersen.

Halvanden times rundtur

Som ansat i flyvevåbenet gjorde Villy Petersen tjeneste ved Stevns Fyr, men kom ganske ofte hos »sømændene« på Stevnsfort. Derfor kender han hele Koldkrigsmuseet indgående, når han viser gæsterne rundt. Turen rundt på Stevnsfort tager halvanden time.

- Vi lægger altid ud ved velkomstbygningen, hvor vi fortæller om stedets historiske betydning, inden vi starter rundvisningen over jorden. Her kan man blandt andet se, hvordan det amerikanske missilsystem Hawk så ud efter, at det blev stillet op på Stevnsfort i 1984. Det er jo mit speciale, så det hænder, at jeg bliver lidt halvteknisk, siger han.

Siden går turen de 18 meter ned i undergrunden, hvor gæsterne får et unikt indblik i en verden, som dengang var lukket for alle andre end de indviede. Der er en egen stemning over at bevæge sig rundt i de underjordiske rum forbundet af karakteristiske lange gange hugget ud i klinten. Man besøger blandt andet O-rummet, hvorfra overvågning- en af fremmede fartøjer foregik, man ser de trange mandskabsrum, hvor de tjenestegørende opholdt sig i fritiden, og man får også et kig til arsenalerne af granater, som i givet fald skulle sendes afsted mod fjendtlige skibe.

Mændene er i overtal

Koldkrigsmuseum Stevnsfort åbnede i juli 2008 efter, at en frivillig arbejdsgruppe i flere år havde kæmpet for, at resterne af det gamle militære fort ikke skulle gå til grunde. I de første år efter åbningen var interessen for at besøge stedet og ikke mindst de underjordiske gange meget stor, men da nyhedens interesse var fordampet, stabiliserede besøgstallet sig på omkring 35.000 gæster om året. Selv i coronaåret 2020, hvor museet måtte holde lukket i flere måneder, nåede tælleren i velkomstcentret op på 32.000 gæster, hvoraf en stor del kom i sommermånederne.

Gæsterne på Koldkrigsmuseet er en blandet flok, men Villy noterer, at der kommer mange tidligere og nuværende tjenestegørende i Forsvaret.

I den sammenhæng kommer museumsinspektør Iben Bjørnsson med en interessant iagttagelse:

- Hvis vi tager de danske museer generelt, siger man, at den gennemsnitlige gæst er en kvinde på 45 år og opefter. Men det gælder ikke hos os. Her kommer flest mænd, men mange af dem tager deres familier med. Især hvis det er turister, der holder ferie på Stevns og skal have en oplevelse, mens de er her, siger hun.

Kampen mod tiden

- Men mange af konerne, der er slæbt med af deres mænd, bliver tit interesserede undervejs på turen. Men det er som regel herrerne, der stiller de mest tekniske spørgsmål. Det er altid sjovt, når jeg har nogle gæster, der spørger ind og er interesserede i, hvordan tingene fungerede under Den Kolde Krig, siger Villy Petersen.

Han kalder sin opgave som guide på Koldkrigsmuseet for »nostalgi for alle, der har arbejdet med Den Kolde Krig«.

- For mig er det vigtigt at bevare historien og gengive, hvordan det var dengang, siger Villy Petersen.

Det er en kamp mod tiden, og i dag har de fleste under 50 år kun et teoretisk forhold til Den Kolde Krig - på samme måde, som de sidste øjenvidner til Anden Verdenskrig snart er borte.

- Vi har mange skoleklasser herude, men de aner ikke en dyt om, hvad Den Kolde Krig var. Men de synes, at det er spændende at betjene kanoner og at gå rundt nede i de underjordiske gange, siger han.

Iben Bjørnsson føjer til, at Koldkrigsmuseets opgave er at give et perspektiv på nutiden ved at spejle sig i den nære fortid:

- Vores gæster får en fortælling om en verden, som så meget anderledes ud end i dag - om et Danmark, som var mere udsat for angreb, end vi normalt gør os tanker om. Samtidig fortæller vi om, hvordan Stevnsfort var meget på forkant med den teknologiske udvikling. Enhver mobiltelefon i dag bygger på teknik, der er udviklet under Den Kolde Krig til militær brug, for eksempel til satellitter og navigationssystemer, siger hun.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk