14. august 2020
Museumsinspektør Iben Bjørnsson er blandt forfatterne til den nye bog om angsten for atomkrigen. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Museumsinspektør Iben Bjørnsson er blandt forfatterne til den nye bog om angsten for atomkrigen. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Angsten for atomkrigen i ny bog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Angsten for atomkrigen i ny bog
Stevns - 15. juli 2020 kl. 06:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis krigen kommer - sådan hed en pjece, som i 1962 blev husstandsomdelt i Danmark for at forberede befolkningen på, hvad den skulle gøre, hvis Den Kolde Krig skulle gå hen og blive varm. Det var samme år, som Cuba-krisen truede med at udløse en atomkrig, der kunne have fået uoverskuelige konsekvenser for verden, men blev afværget, da Sovjet-lederen Nikita Khrustjov beordrede sine atombevæbnede skibe til at vende om.

Forestillingen om Den Varme Krig - som et modstykke til den kolde - lå dybt forankret i danskernes bevidsthed, og det samme gjaldt myndighederne, der var langt fremme med at opbygge et civilt beredskab, der kunne beskytte befolkningen. Men forberedelser byggede alene på mulige scenarier og ikke konkrete erfaringer. Den eneste viden, som man havde, stammede primært fra amerikanske forsøg og undersøgelser af eftervirkningerne af atombombesprængningerne over Hiroshima og Nagasaki i 1945. Dele af den viden blev i begyndelsen hemmeligholdt af amerikanerne. Ingen vidste, hvordan en fuldskala atomkrig ville udarte sig. Det efterlod et rum, som enten måtte udfyldes af tavshed eller forestillinger.

Det er temaet i en ny bog, som netop er udkommet med titlen: Atomangst og civilt beredskab. Udgangspunktet er at finde svaret på, hvilke forestillinger man gjorde sig i Danmark om, hvad der ville ske, hvis Den Kolde Krig blev varm, og hvad var virkningen af en mulig atomkrig ville være.

Bogen beskriver også, hvordan forestillingerne ændrede sig over tid i takt med den internationale våbenteknologiske udvikling og den tilgængelige viden. Atomteknologien var fra starten omgivet af både frygt og fascination. Og én af bogens hovedkonklusioner er, at den fascination og fremskridtsoptimisme, der var forbundet med atomteknologien, i løbet af 1950'erne blev overskygget af frygt. Samtidig fastholdt de ansvarlige myndigheder dog, at det var muligt at overleve en atomkrig - hvilket blandt andet er baggrunden for, at man i midten af 1960'erne i dybeste hemmelighed byggede REGAN Vest, som skulle huse regering og kongehus i tilfælde af atomkrig.

Bogen er et resultat af forskningsprojektet: Hvis Krigen Kommer, som styres af Aalborg Universitet, og som bl.a. Koldkrigsmuseum Stevnsfort har bidraget til.

En af bogens syv forfattere er netop Koldkrigsmuseets leder Iben Bjørnsson, der for et par år siden lavede en temaudstilling om netop atomkrigen og dens konsekvenser for Danmark.

»Atomangst og civilt beredskab. Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975« er udkommet på Aalborg Universitetsforlag. Den koster 250 kroner og kan blandt andet købes på forlagets hjemmeside: www.forlag.aau.dk.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk