16. juli 2019
Det er her i Boesdal ved den karakteristiske pyramide, at besøgscentret for verdensarven Stevns Klint skal ligge. Nu afsløres det, hvilket arkitektprojekt, der har vundet - og ikke mindst, hvordan det vil komme til at tage sig ud. Foto: Erik Nielsen
Det er her i Boesdal ved den karakteristiske pyramide, at besøgscentret for verdensarven Stevns Klint skal ligge. Nu afsløres det, hvilket arkitektprojekt, der har vundet - og ikke mindst, hvordan det vil komme til at tage sig ud. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle velkomne ved afsløring af verdensarvs-projekt til 90 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle velkomne ved afsløring af verdensarvs-projekt til 90 millioner kroner
Opdateret 20. juni 2019 kl. 15:05
Stevns - 20. juni 2019 kl. 13:27
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden efteråret har Fonden Stevns Klint Besøgscenter afviklet en arkitektkonkurrence for at finde ud af, hvem der skal tegne besøgscentret for verdensarven i Boesdal Kalkbrud. Nu er vinderen fundet.

Fonden Stevns Klint Besøgscenter, i samarbejde med Stevns Kommune, løfter sløret for, hvem den vindende tegnestue er og viser vinderprojektet frem. Og alle er velkomne til at deltage.

Offentliggørelsen finder sted mandag 8. juli klokken 12.15-14 i rådssalen på rådhuset i Store Heddinge.

- Det er en dag, jeg har glædet mig utrolig meget til. Vi startede konkurrencen sidste år med fire meget kompetente tegnestuer og valgte at forlænge processen med to af de fire tegnestuer, lyder det fra Per Røner, der er kommunaldirektør og formand for Fonden Stevns Klint Besøgscenter.

Han peger på, at det har været en utrolig spændende proces hele vejen igennem, og i fonden glæder vi os til at vise vinderprojektet frem for offentligheden.

- Vi har hele tiden sagt, at vi går efter at bygge et besøgscenter i verdensklasse, og det synes vi, vinderprojektet lever op til, siger Per Røner.

Han understreger samtidig, at der kom fire meget seriøse bud ind, men at der altså var ét, som endte med at skille sig afgørende ud.

Efter velkomst og taler, er der mulighed for at se model og tegninger af det vindende projekt samt de tre projekter, som ikke vandt.

Der vil være lidt at spise og drikke undervejs.

Har man ikke mulighed for at deltage i det officielle arrangement klokken 12.15-14, så åbner kommunen dørene igen klokken 16-18 til en mere uformel fremvisning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk