25. oktober 2020
Deltagere fra danske lydaviser var samlet til symposium på Stevns. Det er den lokale arrangør: Ole Arndt, som ses som nummer to fra venstre.
Deltagere fra danske lydaviser var samlet til symposium på Stevns. Det er den lokale arrangør: Ole Arndt, som ses som nummer to fra venstre.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aktivister fra hele landet kom til Stevns for at drøfte lydaviser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aktivister fra hele landet kom til Stevns for at drøfte lydaviser
Stevns - 14. oktober 2020 kl. 14:33
Af Klaus Slavensky

Stevns Lydavis var vært, da frivillige aktivister fra hele landet mødtes på Klinten Hotel og Kursuscenter i Rødvig for at udveksle erfaringer. I spidsen for den praktiske afvikling af mødet stod Ole Arndt sammen med en række af de frivillige fra den lokale lydavis på Stevns.

Det blev et livligt møde med mange beretninger fra de forskellige danske lydaviser, udveksling af erfaringer, og der var en fin kollegial stemning, hvor gode råd til hinanden skabte stort engagement, fortæller Ole Arndt.

- Der var særligt ét emne, som spillede en rolle i debatten, og som nu bliver en del af det fremtidige arbejde. Det er mulighederne for digitale løsninger, som betyder, at adgang til information via digitale platforme er væsentligt større end bare for ganske få år siden. Maskinel tale og kunstig intelligens øger også mulighederne for at skabe mere og et mere fuldstændigt indhold af de lydaviser, som vi ser i fremtiden, siger han.

Lige muligheder for alle
Både han og Jannie Hammershøj fra Dansk Blindesamfund ser et stort potentiale for at skabe og levere nyheder og lokal information, mens disse stadig er aktuelle. Det er også baggrunden for, at Dansk Blindesamfund og Nota - det nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder - arbejder tæt sammen om at udvikle en løsning, som sikrer, at mennesker med synshandikap har adgang til det samme indhold i en ugeavis, som deres seende naboer får i den trykte version af den lokale ugeavis, fortalte Jannie Hammershøj i sit indlæg på symposiet.

Sverige har mange års erfaring med at levere lydaviser til blinde og svagsynede abonnenter samme dag, som den trykte udgave leveres i postkassen. Systemet er kodet til at formatere tekst fra

f.eks. PDF-format til såkaldt EPUP-tekst, som derefter kan afspilles digitalt på både pc, smartphone, Daisy-afspiller og i princippet også på et punktskrift-display, sagde Jannie Hammershøj og fortsatte:

- Der er således rige muligheder for, at en langt større del af mennesker med synshandikap vil lytte til lokale nyheder, fordi man ikke er afhængig af kun at kunne afspille lydavisen på ét eller ganske få apparater.

Nyt projekt på vej
Mange er i dag afskåret muligheden for at lytte til en lydavis, fordi man ikke har en Daisy-afspiller med CD-afspiller, og kun få steder er lydavisen også tilgængelig på en hjemmeside.

- Ønsket bag hele dette projekt er at sikre lige adgang til information og lokale nyheder. Det kommer til at tage tid, inden vi er i mål og inden alle med et synshandikap har vænnet sig til en ny måde at tilgå lokale medier på. Men vi er overbeviste om, at vi ved fælles hjælp kan nå derhen, pointerede Jannie Hammershøj.

Diskussionerne på symposiet på Stevns bliver nu til en henvendelse til Dansk Blindesamfund for at følge op på fremtidens digitale løsninger.

- Vi savner svar på en del endnu, men Dansk Blindesamfund mener, at det nye system er cirka 18 måneder ude i fremtiden, siger Ole Arndt og tilføjer:

- Jeg tror, at det er optimistisk, og vi ved endnu ikke, hvad det koster. Men som jeg forstår det, skulle eksisterende PC'er og smartphones kunne bruges.

Ole Arndt slutter med at fortælle, at det i sidste øjeblik lykkes at få støtte til afholdelse af symposiet, idet Lydavisen Stevns ud over donationer fra bl.a. Hårlev Boldklub og Dansk Blindesamfund fik en stor bevilling fra Velux Fonden.

- Det udfyldte det hul, der var i budgettet, så vi kunne gennemføre selve mødet og turene på Stevns til bl.a. Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Stevns Klint med guidet rundvisning, lyder det fra Ole Arndt.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk