19. oktober 2021
Valget har flere erklærede borgmesterkandidater - to af dem har arbejdet tæt sammen de seneste fire år, men repræsenterer hver sit valgforbund: Anette Mortensen (V) og Henning Urban Dam (S). Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Valget har flere erklærede borgmesterkandidater - to af dem har arbejdet tæt sammen de seneste fire år, men repræsenterer hver sit valgforbund: Anette Mortensen (V) og Henning Urban Dam (S). Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afgørelsens time falder først på valgnatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Afgørelsens time falder først på valgnatten
Stevns - 09. oktober 2021 kl. 06:22
Af Henrik Fisker

Ved kommunevalget står to valgforbund over for hinanden: det røde og det blå. Men i den nuværende kommunalbestyrelse arbejder partierne på tværs hen over midten. Kan de politiske yderfløje trække de to mest sandsynlige borgmesterkandidater væk fra hinanden?

Vi skal ikke længere tilbage end til tirsdag aften i denne uge. Kommunalbestyrelsen vedtog næste års budget med stort flertal. 15 medlemmer af seks forskellige partier stemte for, mens blot fire var imod. De repræsenterede Nyt Stevns og Dansk Folkeparti, der gentagne gange lod forstå, at forligspartiernes budget var økonomisk uansvarligt. Selv fremlagde ingen af de to partier dog et alternativt budgetforslag.

arrow Læs også: Valgets jokere gør det svært at spå

Debatten var skarp og til tider uforsonlig. Det, som især skilte forligspartierne og oppositionen, var sidste års skattestigning på et helt procentpoint - den højeste stigning i hele landet. Det var bestemt ikke Venstre og Konservatives kop te, men de stemte loyalt for, fordi pengene manglede i kassen, og fordi de ikke ønskede en større nedskæring af velfærdsområderne, der i forvejen hører til i den lave ende af skalaen.

Det fik de at høre for i debatten. Skarpest udtrykt af Janne Halvor Jensen (DF), der konstaterede, at socialdemokraterne må være stolte over den magt og indflydelse, som partiet har på Venstre og Konservative.

- Det er lykkedes at få de to partier til at føre ræverød økonomisk politik. Det er meget beklageligt, at Venstre og Konservative gladeligt følger med, sagde hun.

Udtalelsen flugter med en forudsigelse fra den tidligere borgmester Mogens Haugaard (Nyt Stevns), der har 42 års medlemskab af Venstre i bagagen, før han i 2017 meldte sig ud. Han forudså fornylig her i avisen, at Venstre og Konservatives bagland er så utilfredse med deres politikere, at de vil sende dem klar besked på valgdagen.

Arven fra sidste valg

Kritikken fra oppositionen blev naturligvis afvist af flertalsgruppens partier, men den understreger, at der fortsat er dybe grøfter i Kommunalbestyrelsen. De stammer især tilbage fra begivenhederne umiddelbart efter sidste valg, som endte med en snæver 10-9 sejr til den borgerlige fløj.

På valgnatten blev Venstres Anette Mortensen - trods en halvering af mandaterne - valgt som borgmester i spidsen for en borgerlig konstituering, der inkluderede Nyt Stevns og Dansk Folkeparti. Men alliancen holdt ikke frem til det konstituerende møde knap to uger senere. Få timer før mødets start smed den nye borgmester de to partier ud og erstattede dem med Socialdemokratiet og Radikale i en bred flertalsgruppe på 13 mandater. Socialdemokratiets spidskandidat: Steen S. Hansen kunne have samlet et flertal bag sig, men afstod fra borgmesterposten og overlod pladsen til Venstre.

Til gengæld satte han og Henning Urban Dam sig i stolene som udvalgsformænd for henholdsvis børn og unge samt ældreområdet, der tilsammen står for omkring 80 procent af kommunens driftsudgifter. Her har et erklæret mål været at undgå yderligere nedskæringer på velfærdsområderne og gerne hæve standarden væk fra minimumsgrænsen.

Avisen modtog i dagene efter konstitueringen flere læserbreve fra Venstrefolk, der roste Steen S. Hansen som en hædersmand, der satte kommunens ve og vel over sine personlige ambitioner om at blive borgmester. Andre har udtrykt det mere prosaisk, at Venstre fik borgmesterposten, mens Socialdemokratiet har ført den økonomiske politik i den brede flertalsgruppe - inklusive sidste års skattestigning.

Anette versus Henning

Siden har Steen S. Hansen trukket sig som sit partis borgmesterkandidat og er afløst af førnævnte Henning Urban Dam, der om nogen er partiets strategiske begavelse. Det er ham, der nu skal forsøge at slå Anette Mortensen ved valget 16. november. Det kan synes som en utaknemmelig opgave, for den siddende borgmester er en populær skikkelse med et vindende væsen, der taler direkte til mange vælgere.

I Venstre - der slås med dårlige meningsmålinger i landspolitik, som altid smitter af på vælgerne ved et kommunevalg - vil de gå langt for at få borgmesteren genvalgt til posten. Derfor indgår partiet i et meget bredt valgforbund, der består af seks borgerlige partier. De står sammen om det ene mål at få valgt en borgerlig borgmester - med tilføjelsen, at de gerne ser et bredt samarbejde i Kommunalbestyrelsen, hvis det kan lade sig gøre.

Oprindeligt havde Venstre ønsket, at partierne i det blå valgforbund skulle forpligte sig til at pege på netop Anette Mortensen som deres fælles bud på en borgmester. Men her sagde Nyt Stevns fra. Den lokalpolitiske liste - der ellers definerer sig selv som tværpolitisk og altså ikke specifikt borgerlig - ønskede at stille med sin egen borgmesterkandidat: tidligere borgmester Mogens Haugaard. Efterfølgende har både Konservative og Dansk Folkeparti gjort det samme og går til valg med hver deres borgmesterkandidat.

Bredt samarbejde eller...

I det andet valgforbund står fire partier bag Henning Urban Dams kandidatur til borgmesterposten. I første omgang var der kun tre partier - nemlig Socialdemokratiet, Radikale og SF, mens Enhedslisten stod udenfor. Det skyldtes modstand fra den radikale Line Krogh Lay, der ikke ønskede at levere radikale stemmer til venstrefløjspartiet. Efter pres fra S og SF har hun dog givet sig, men prisen har været, at hun ikke mere ubetinget vil forpligte sig til at pege på den socialdemokratiske borgmesterkandidat.

- For os er det vigtigste at bevare det brede samarbejde i Kommunalbestyrelsen, og så betyder det mindre, hvem der er borgmester, sagde hun for nylig til avisen. Lige modsat Sejer Folke fra Enhedslisten, der forud for valget lover, at han aldrig kommer til at pege på en borgmester til højre for midten.

Hvis blå blok vinder

Grænsen mellem de to valgforbund går imidlertid helt anderledes end den skarpe skillelinje ved budgetdebatten forleden. Hvor Venstre og Konservative indgår i den brede flertalsgruppe med Socialdemokratiet og Radikale, er de i valgforbundet sammen med Nyt Stevns og Dansk Folkeparti - de to partier, som de har brugt allermest tid på at tilbagevise harsk kritik fra, når det gælder den økonomiske politik.

Det store, ubesvarede spørgsmål ved valget er derfor, hvad Venstre og Konservative vil bruge en eventuel valgsejr til. Vil de - ligesom sidst i 2017 - lave en rent blå alliance med sine fæller i valgforbundet, eller vil de videreføre det nuværende brede samarbejde, som især Radikale appellerer til?

I førstnævnte tilfælde er der en klar forventning fra den nuværende opposition om, at en sådan konstituering skal bruges til at føre renlivet borgerlig politik, herunder at gennemføre mærkesagen om en nedsættelse af skatten samt en genåbning af budgettet. Vælger partierne i stedet at fortsætte det brede samarbejde hen over midten, står skattestigningen formentlig ved magt i hele næste valgperiode, fordi den i socialdemokratisk optik er selve forudsætningen for at have råd til de nuværende velfærdsydelser.

Når dag bliver til nat

Det er i øjeblikket umuligt at få et klart svar på, hvad de to blå partier vil efter valget. På den modsatte fløj melder Socialdemokratiet, at hvis de vinder valget, ser de gerne et bredt samarbejde i Kommunalbestyrelsen. Med en socialdemokrat for bordenden, lyder tilføjelsen.

Resten er gætterier. Lige fra, at det største parti besætter borgmesterposten, til at det største valgforbund har serveretten. Socialdemokratiet har i dag seks mandater og Venstre fire. Det røde valgforbund har i dag ni mandater og det blå 10. Hvem er størst efter valget?

Sagt med en kliché er det vælgerne, der bestemmer på valgdagen. Men valget afgøres først på valgnatten.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk