18. juli 2018
DK-Miljøs ejer Christian Andersen (th.) står sammen med de afgående ejere for Ole Larsen Vognmandsforretning i Ringsted: Carsten Larsen og Kirsten Larsen.
DK-Miljøs ejer Christian Andersen (th.) står sammen med de afgående ejere for Ole Larsen Vognmandsforretning i Ringsted: Carsten Larsen og Kirsten Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affaldsfirma opkøber kollega

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affaldsfirma opkøber kollega
Stevns - 12. juli 2017 kl. 12:26
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Transport- og affaldsvirksomheden DK-Miljø A/S fra Store Heddinge har pr. 1. juli overtaget Ole Larsen Vognmandsforretning Ringsted ApS. Med overtagelsen bevæger gazellevirksomheden fra Stevns sig for alvor ind på markedet for affaldshåndtering, hedder det i en pressemeddelelse fra Stevns Erhvervsråd.

Med overtagelsen af Ole Larsen Vognmandsforretning kan DK-Miljø byde syv nye medarbejdere velkommen i virksomheden, som i forvejen har 28 ansatte. De nye medarbejdere bliver dog ikke direkte berørte, da Ole Larsen Vognmandsforretning fortsat vil blive drevet som en selvstændig virksomhed. De afgående ejere: Kirsten og Carsten Larsen fortsætter samtidig som ansatte i Ole Larsen Vognmandsforretning, hvor de vil varetage deres hidtidige funktioner nogle år endnu.

- Vi er glade for, at det er DK-Miljø, som overtager vores virksomhed. Vi har kendt DK-Miljø gennem mange år og vi ved, at det er en virksomhed, som vil tage sig godt af vores medarbejdere og af vores kunder, for begge virksomheder har et højt serviceniveau og en god moral, siger Kirsten Larsen.

Siden Christian Andersen overtog DK-Miljø i 2006, har transport- og affaldsvirksomheden haft fart på. Virksomheden fra Store Heddinge er flere gange blevet kåret som gazellevirksomhed af dagbladet Børsen, og i foråret blev den kåret som Årets Virksomhed af Stevns Erhvervsråd.

- Vores virksomheder supplerer hinanden rigtig godt med hensyn til vores forretningsområder, så nu kan vi tilbyde vores kunder en totalløsning inden for affald- og genbrugsløsninger og entreprenørkørsel. Med placeringen i Ringsted kommer vi samtidig tættere på mange af vores sjællandske kunder, siger Christian Andersen, som fortsætter med at have virksomhedens hovedkontor i Store Heddinge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk