3. juni 2020
Det ulækre fund af affald ved Klippinge rasteplads er nu politianmeldt af Stevns Kommune. Privatfoto
Det ulækre fund af affald ved Klippinge rasteplads er nu politianmeldt af Stevns Kommune. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affald smidt i naturen - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affald smidt i naturen - igen
Stevns - 07. april 2020 kl. 17:38
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da genbrugspladserne var lukket indtil sidste tirsdag, var det ikke usædvanligt, at der blev smidt husholdningsaffald og andet skrald rundt på rastepladser og andre steder Stevns.

I weekenden skete det så igen med et par store dynger affald ved Klippinge, og det fik kommentarerne til at sidde løst i Facebook-gruppen »Os der bor på Stevns hele året.«

Blandt kommentarerne postede kommunalbestyrelsesmedlem Line Krogh Lay (Radikale) blandt andet et billede med en stor bunke affald, og hun er forarget over trangen til at bruge naturen som losseplads.

- Det er bare noget svineri, og hvad skal det til for? Det er store mængder, og nu skal kommunen bruge ressourcer på at rydde det op, og den er presset nok i forvejen på økonomien, siger Line Krogh Lay

- Det er virkelig meget affald, og det ligner, at nogen bare har tømt deres hjem og bare har smidt det i en vejkant. Når man ikke finder de skyldige, så går det fra den fælles kasse til at betale for at rydde op. Der er jo ikke andre end kommunen til at gøre det, siger Line Krogh Lay.

Er fjernet
Mandag formiddag var en ansat fra Materialegården forbi for at fjerne skraldebunkerne, og her lykkedes det ham at finde noget bevismateriale i en af bunkerne.

Det førte en politianmeldelse med sig, og gerningsmanden kan nu se frem til at betale omkostningen, når den samlede regning foreligger.

Let var det dog ikke at fjerne skraldet i denne coronatid, da der skulle en del værnemidler til for ikke at risikere at blive smittet.

- Jeg var ude at kigge på det i søndags, og det lignede noget, der var blevet smidt fordi man ikke selv gider sortere det på genbrugspladsen. Det var al mulig affald og ikke bare et læs byggeaffald, som vi har set nogle gange. Det er en trailer, der er blevet tippet, siger centerchef i Teknik & Miljø på kommunen Birgitte Nielsen.

Hun er godt tilfreds med, at en af gerningsmændene nu er politianmeldt.

- Vedkommende får en bøde, der svarer til det, det har kostet os at fjerne affaldet og sortere det. Prisen kan variere en del afhængig af, hvad der er smidt. Hvis det er farligt affald, skal det jo håndteres. På det tidspunkt var en campingvogn parkeret, og det er jo et monstrum at komme af med, og der kan også være medicin rester. Politiet beder os komme med en opgørelse over mandetimer og alt, og det bliver så bøden, fortæller Birgitte Nielsen.

- Vi leder altid efter personoplysninger i skraldet, og hvis det ikke lykkes, så er det fællesskabet, der betaler regningen, siger hun.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk