21. november 2017
Ordstyrer Ulf Stephenson (th) foran de spørgelystne deltagere i vælgermødet om Hårlevs udvikling. Der var mange spørgsmål, men et spørgsmål trængte sig på til at få et meget konkret svar: hvornår får Hårlev en cykelsti til Enderslev? Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Ordstyrer Ulf Stephenson (th) foran de spørgelystne deltagere i vælgermødet om Hårlevs udvikling. Der var mange spørgsmål, men et spørgsmål trængte sig på til at få et meget konkret svar: hvornår får Hårlev en cykelsti til Enderslev? Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hårlev vil have en cykelsti - nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hårlev vil have en cykelsti - nu
Stevns KV17 - 26. oktober 2017 kl. 14:01
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En cykelsti mellem Hårlev og Enderslev har der været talt om i mange år, uden at det er blevet udmøntet i et konkret projekt. En cykelsti mellem Hårlev og Hellested har været projekteret, men blev skrinlagt i 2015, da Natur- og Miljøklagenævnet for anden gang underkendte den linjeføring, som de lokale politikere, foreninger og forvaltningen i Stevns Kommune var nået frem til.

arrow Læs også: Venstre peger på Anette Mortensen

Borgerne i Hårlev har dog endnu ikke opgivet at få sat cykelsti-projekter på den politiske dagsorden i Stevns Kommune. Det kom tydelige frem, da Hårlev Borger- og Erhvervsforening (HBE) afviklede et meget velbesøgt vælgermøde i Frivillighedscentret onsdag aften.

Her var et panel bestående af 10 af de 11 opstillede lister repræsenteret. Kun den frie kandidat Betina Baden havde meldt afbud til aftenens møde, hvor vælgerne i Hårlev havde mulighed for at høre, hvad politikerene i panelet havde på hjerte samt stille spørgsmål til dem. Og i spørgetiden blev der sat fokus på de udeblevne cykelsti-projekter i Hårlev.

Steen S. Hansen (S) har i slutningen af denne valgperiode været formand for Plan- og Teknikudvalget (PTU), som er ansvarlige for anlæg af cykelstier i kommunen. Han svarede i den sammenhæng:

- Vi har haft en cykelsti mellem Hårlev og Enderslev mellem de forslag, der har skullet søges tilskuds-penge til via den såkaldte cykelpulje. Og det blev til en cykelsti og -tunnel ved Store Heddinge i den forgangne periode. I øjeblikket kan man ikke søge om penge i cykelpuljen, og derfor er der ikke kommet gang i et projekt mellem Hårlev og Enderslev.

Line Krogh Lay (R) sidder også i øjeblikket i PTU. Hun sagde:

- En cykelsti mellem Hårlev og Enderslev er øverst på min »to-do-liste«.

Venstres Bjarne Nielsen, som også sidder med i PTU, var også ret klar i mæglet omkring en cykelsti på den nævnte rute.

- Det er noget, vi har snakket om i mange år. Og det kan ikke blive ved med at forblive ved snak. Det skal opprioriteres nu at få lavet den cykelsti, sagde han, men tog dog forbehold ved at sige, at han ikke kunne love, hvornår der skete noget.

Paneldeltager og Hårlev-borger Jørgen Larsen fra Nyt Stevns havde i sin afrunding også fat i emnet om cykelstier.

- Hvis der skal ske noget i den sammenhæng, så skal i stemme på én fra Hårlev. Jeg vil være garant for, at der bliver sat fokus på cykelstier ved Hårlev i næste periode. Og efter min opfattelse, så er der flere andre cykelstier, der er lige så vigtige som mellem Hårlev og Enderslev, sagde han.

Flere andre emner blev selvfølgelig også berørt hen over aftenen mellem klokken 19 og 21.40. Men det var helt klart, at både politikere og alle andre valgmødedeltagere fornemmede, at nu er Hårlev-borgerne trætte af at vente på en cykelsti »på en farlig vej«, som det blev benævnt. Hårlev vil have en cykelsti til Enderslev - nu!

arrow Vil V pege på S-borgmester?
08. november 2017 kl. 13:24 Opdateret: kl. 13:25
arrow Rødvigs vælgermøde blev det hidtil mest besøgte
08. november 2017 kl. 13:15 Opdateret: kl. 13:22
arrow Stevnshallen loves klar til tiden
03. november 2017 kl. 12:59 Opdateret: kl. 12:59
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk