19. oktober 2019
Leipzigs danske angriber Yussuf Poulsen i midten ved siden af Manuel Neuer i Bayerns mål.
Leipzigs danske angriber Yussuf Poulsen i midten ved siden af Manuel Neuer i Bayerns mål.
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Yussuf Poulsen efter finalenederlag: Stoltheden skal nok komme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Yussuf Poulsen efter finalenederlag: Stoltheden skal nok komme

Leipzig missede chancen for klubbens første trofæ med nederlaget på 0-3 til Bayern München i pokalfinalen.

Sport - 26. maj 2019 kl. 01:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Yussuf Poulsen var slemt skuffet efter nederlaget til Bayern München i den tyske pokalfinale.

Den 24-årige danske angriber spillede hele kampen for Leipzig, der havde muligheden for at vinde klubbens første store trofæ.

Den tyske storklub Bayern München viste sig dog for stærk og vandt 3-0.

- Det er svært at være stolt, når man forlader banen med et nederlag i finalen. Men jeg er sikker på, at den følelse kommer, siger Yussuf Poulsen i et opslag, der er lagt op på Leipzigs Twitter-konto.

Bayern München kom foran efter en halv time på mål af Robert Lewandowski. I anden halvleg skød Kinglsey Coman Bayern tættere på pokalen, og fem minutter før tid cementerede den polske målræv Lewandowski pokalsejren med endnu et mål.

- Vi udnyttede ikke vores muligheder i første halvleg, og så fik de et kontramål på et tidspunkt, hvor vi spillede godt. Bayern München tog deres chancer - det gjorde vi ikke, siger Yussuf Poulsen.