11. juli 2020
Caroline Wozniacki smiler stort, mens hun fremviser sit trofæ efter sejren ved Australian Open i 2018. (Arkivfoto)
Caroline Wozniacki smiler stort, mens hun fremviser sit trofæ efter sejren ved Australian Open i 2018. (Arkivfoto)
Foto: Issei Kato/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Wozniacki: Vil stoppe mens jeg stadig kan slå alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wozniacki: Vil stoppe mens jeg stadig kan slå alle

Caroline Wozniacki føler, at hun stadig kan vinde turneringer, og hun vil stoppe på toppen.

Opdateret 06. december 2019 kl. 15:44
Sport - 06. december 2019 kl. 15:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks måske største sportsnavn Caroline Wozniacki smed fredag eftermiddag en bombe, da hun på Instagram annoncerede sit karrierestop.

Australian Open i januar bliver hendes sidste turnering, inden ketsjeren lægges på hylden.

arrow Læs også: Wozniacki vil gerne huskes som en fighter

Hun slår fast, at den leddegigtsygdom, hun fik konstateret for godt et år siden, ikke er årsag til stoppet, og hun føler stadig, at hun kan spille med i den absolutte top.

Og netop det er årsagen til, at hun trækker stikket nu som blot 29-årig, siger hun i et eksklusivt interview med Good Morning America, som blev sendt ud, straks efter at Wozniacki havde skrevet sin besked på Instagram.

- Timingen føles rigtig. Jeg føler stadig, at jeg kan slå alle og vinde turneringer, og jeg ville slutte på et tidspunkt, hvor jeg stadig følte mig fantastisk, siger hun i interviewet.

- Jeg elsker sporten, og jeg ønsker stadig at elske sporten og have passionen for den, når jeg forlader den.

Hun fortæller, at det er en beslutning, som hun længe har overvejet, og at hun udelukkende har mødt støtte og glæde hos familie og venner, som er blevet indviet i beslutningen om at stoppe karrieren.

Wozniacki har tidligere ikke lagt skjul på sin interesse for tøjdesign, men den nærmeste fremtid kommer i hvert fald også til at centrere sig om den leddegigtsygdom, hun har fået konstateret.

- Vi starter et nyt sundhedsundervisningsprogram, der omhandler leddegigt, men jeg kan ikke uddybe det mere på nuværende tidspunkt, siger hun og fortæller, hvor stor indflydelse, den har haft på hendes liv.

- Når jeg har haft det dårligst, har jeg ikke kunnet stå ud af sengen. Det er så smertefuldt, fortæller den danske tennisstjerne, der i 2014 også gennemførte New York Marathon.

Og i interviewet slår hun også fast, at der er god kontrol over sygdommen nu.

- Jeg føler mig frisk og har det godt. Måske løber jeg et maraton igen på et tidspunkt. Hvem ved, lyder det fra danskeren.

Hun vandt Australian Open i 2018 som sin største bedrift, men samlet set har hun vundet 30 WTA-titler i single - blandt andet sæsonfinalen i 2017.

arrow Piotr Wozniacki: Beslutningen er modnet gennem et halvt år
06. december 2019 kl. 21:50 Opdateret: kl. 21:52
arrow FAKTA: Kun otte verdensettere overgår Wozniacki
06. december 2019 kl. 19:22 Opdateret: kl. 19:24
arrow BILLEDSERIE: Caroline Wozniackis karriere i billeder
06. december 2019 kl. 18:10 Opdateret: kl. 18:12
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?