19. januar 2021
Før mandagens udekamp mod Wolverhampton skulle man tilbage til 2005 for at finde Theo Walcotts (i midten) seneste fuldtræffer for Southampton. Dengang var han en korthåret teenager.
Før mandagens udekamp mod Wolverhampton skulle man tilbage til 2005 for at finde Theo Walcotts (i midten) seneste fuldtræffer for Southampton. Dengang var han en korthåret teenager.
Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Walcotts første Southampton-mål i 15 år rækker til point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Walcotts første Southampton-mål i 15 år rækker til point

Theo Walcott scorede for Southampton for første gang siden 2005, da holdet fik 1-1 ude mod Wolverhampton.

Sport - 23. november 2020 kl. 22:56
Af Ritzau

Mandag aften scorede Theo Walcott sit første mål for Southampton i 15 år.

Den tidligere engelske landsholdsspiller bragte holdet foran i udekampen mod Wolverhampton i Premier League, men Walcott og co. måtte rejse til sydkysten med et enkelt point efter 1-1.

Dermed glippede gæsterne muligheden for at rykke op på ligaens tredjeplads, men ligger i stedet nummer fem. Wolverhampton ligger nummer ni.

Landsholdsspilleren Jannik Vestergaard startede inde i Southamptons forsvar og spillede hele kampen.

Han og holdkammeraterne var oppe imod et af ligaens målfattige mandskaber, men gennem store dele af kampen skabte Wolverhampton farlige situationer. Det blev dog ved en enkelt scoring til hjemmeholdet.

Kampens målkonto blev åbnet i det 58. minut, da Theo Walcott kom først på et indlæg på bageste stolpe og ikke kunne undgå at lave sit første Southampton-mål siden december 2005.

Den væsentligste del af forklaringen på 31-årige Walcotts lange målpause for Southampton er, at han i 2006 skiftede til Arsenal og siden Everton, før han i oktober i år vendte tilbage til Southampton på en lejeaftale.

Hans mål var dog ikke nok til en sejr, da Wolverhampton med et kvarter tilbage af kampen fortjent fik udlignet.

Pedro Neto var manden bag 1-1-målet, da han fulgte op på en ripost efter et stolpeskud. Wolverhampton fik bolden i mål en gang mere, men målet blev korrekt annulleret for offside.

Tidligere mandag hentede Burnley sæsonens første sejr. Det skete på eget græs, hvor Crystal Palace blev slået med 1-0.

Chris Wood blev matchvinder med et mål i det ottende minut, da bolden dumpede ned foran newzealænderen i straffesparksfeltet. Med sejren rykker Burnley akkurat op over nedrykningsstregen, mens Crystal Palace er en del af ligaens brede midterfelt.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?