20. oktober 2021
Briten Charlie Tanfield og danske Frederik Rodenberg efter styrtet.
Briten Charlie Tanfield og danske Frederik Rodenberg efter styrtet.
Foto: Matthew Childs/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vished om dansk OL-finale slutter langtrukken rutsjebanetur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vished om dansk OL-finale slutter langtrukken rutsjebanetur

Mere end halvanden times drama skulle de danske baneryttere igennem, før de endelig var klar til OL-finalen.

Sport - 03. august 2021 kl. 11:33
Af Ritzau

Der skulle gå mere end halvanden time fra det bizarre styrt for de danske baneryttere, inden de turde tro på, at de var klar til finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb.

Den Internationale Cykelunion (UCI) bekræftede det således tidligere tirsdag, men danskerne blev i hallen og forberedte sig på alle scenarier. De turde ikke juble over finalepladsen, før den også var blevet bekræftet på stedet.

arrow Læs også: Dansk cykelchef afviser britiske anklager om fusk ved OL

Først lidt mere end halvanden time efter det dramatiske heat kom den officielle melding i højttalerne på den olympiske cykelbane - Izu Velodrome.

- Det er vildt. Det har været en følelsesmæssig rutsjebanetur, siger Rasmus Lund, den ene af holdets fire ryttere.

Tirsdagens duel med Storbritannien på den olympiske cykelbane sluttede brat, da Frederik Rodenberg bagfra kørte ind i en britisk rytter, der var blevet hægtet af.

Normalt afblæses et holdforfølgelsesløb, når det ene hold bliver indhentet.

Men briterne mente, at det var danskerne, der var skyld i sammenstødet og dermed forhindrede dem i at sætte den hurtigst mulige tid i jagten på en plads i bronzefinalen.

Det blev startskuddet til et stort og langtrukkent drama i kulissen, hvor de to lejre forsøgte at overbevise UCI om, at de havde reglerne på deres side.

- Vi ryttere har hele tiden fået at vide, at det var ude af vores hænder. Så vi kunne ikke gøre andet end det vente, siger Lasse Norman Hansen, der frygtede en diskvalifikation.

- Det frygtede vi helt sikkert. Det er altid nervepirrende, når der både står danskere og briter og diskuterer med kommissærerne, siger han.

Ifølge den danske lejr var holdet på vej mod verdensrekordtiden 3 minutter og 41 sekunder, da uheldet skete.

Og de danske ryttere fornemmede klart, at de i modsætning til i mandagens kvalifikation var i gang med et godt løb.

- Det føltes rigtig hurtigt. Vi fik en god start, og det var generelt en god præstation af hele holdet. Det føltes rigtig godt, siger Lasse Norman Hansen.

Samtidig med meldingen i hallen blev det også bekræftet på legenes officielle hjemmeside, at danskerne er klar til finalen, mens briterne må nøjes med at køre om syvendepladsen onsdag.

arrow Forslået Rodenberg slutter fred med nedkørt brite
03. august 2021 kl. 12:47 Opdateret: kl. 12:48
arrow Dansk cykelchef efterlyser flag efter OL-drama
03. august 2021 kl. 11:03 Opdateret: kl. 11:04
arrow Danmark er i OL-finalen efter bizart uheld og drama i kulissen
03. august 2021 kl. 10:21 Opdateret: kl. 10:22
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?