17. februar 2019
Viktor Anker, der her ses i aktion for det danske U16-landshold, skifter fra Næstved til Brøndby.
Viktor Anker, der her ses i aktion for det danske U16-landshold, skifter fra Næstved til Brøndby.
Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viktor Anker skifter til Brøndby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viktor Anker skifter til Brøndby
Opdateret 03. februar 2014 kl. 11:25
Sport - 31. januar 2014 kl. 09:11
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FODBOLD: Helt som ventet kan 16-årige Viktor Anker nu kalde sig Brøndby-spiller.

Den dygtige unge keeper skifter med omgående virkning fra barndomsklubben Næstved til den københavnske vestegn, hvor han har fået en kontrakt, der løber frem til hans 18-års fødselsdag.

Næstved har til gengæld fået en pose penge for at sende U16-landsholdsspilleren ind mod hovedstaden. Det sender Viktor Anker i en eksklusiv klub af danske talenter, der er blevet handlet mellem to danske klubber. Hos Næstved Boldklub er sportschef Jesper Sommer en meget tilfreds mand.

- Vi har haft Viktor på kontrakt siden sidste sommer, så det siger sig selv, at det her har været en rigtig god forretning for klubben at sælge Viktor til Brøndby. Det er ingen hemmelighed, at der var mere end en interesseret klub, så det har været med til at gøre de seneste par uger meget hektiske, siger Jesper Sommer til Sjællandske.

Han ønsker ikke at bekræfte, om FC København var den anden interesserede klub.

Næstveds sportschef vil heller ikke kommentere direkte på transferbeløbet, men han fastslår, at det er en markant handel for Næstved.

- Det kan godt irritere mig, at forskellige medier har skudt løs i forhold til transfersummens størrelse. Jeg kan kun sige, at det er en meget fin handel, klubben her har gjort. Jeg mindes ikke, at Næstved har fået penge for så ung en spiller, så det er meget tilfredsstillende, at vi har lukket denne aftale, siger Jesper Sommer, der blankt afviser at bruge løs af Anker-pengene i bestræbelserne på at styrke klubbens førstehold.

- Jeg tør godt lukke transfervinduet for Næstved Boldklub. Med salget af Viktor Anker har vi foretaget os det, vi skulle, siger Jesper Sommer.

Læs et stort interview med Viktor Anker i lørdagens udgave af Sjællandske.