20. oktober 2021
Michael Mørkøv (th.) er nykåret olympisk mester i parløb på banen, men han kommer ikke til VM på landevej i år. (Arkivfoto)
Michael Mørkøv (th.) er nykåret olympisk mester i parløb på banen, men han kommer ikke til VM på landevej i år. (Arkivfoto)
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM-vraget Mørkøv respekterer landstrænerens valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM-vraget Mørkøv respekterer landstrænerens valg

Niveauet i dansk cykelsport er højt. Derfor har Michael Mørkøv forståelse for, at han ikke fik en VM-billet.

Opdateret 14. september 2021 kl. 09:12
Sport - 14. september 2021 kl. 08:53
Af Ritzau

Michael Mørkøv kørte et forrygende Tour de France, hvor han hjalp Mark Cavendish til fire etapesejre, inden han indtog OL-velodromen og vandt guld i parløb på banen sammen med Lasse Norman Hansen.

Med andre ord har den danske veteran været fremragende kørende de seneste måneder, og han havde håbet på en plads på det danske hold til landevejs-VM i oktober.

Mandag satte landstræner Anders Lund navne på de sidste tre mand til VM-holdet, og Mørkøv var ikke iblandt.

Det ærgrer ham, da han havde trænet frem mod det, men han har også forståelse for fravalget.

- Jeg ville meget gerne have været med. Jeg ved, hvad jeg kan, men Anders har jo stået med det luksusproblem, at han har mange stærke ryttere at vælge imellem, siger Mørkøv til Ekstra Bladet.

- Han har valgt andre end mig, og det har jeg for så vidt ingen indvendinger imod. Det er ham, der lægger taktikken og vælger, hvem der skal køre.

Med 25 ryttere på World Tour-hold i 2021 har Danmark aldrig været bedre repræsenteret på øverste hylde i cykelsporten.

Derfor gør fravalget det også lettere at sluge for Mørkøv, fordi han ikke føler, at han uretmæssigt er blevet forbigået.

- Med de ryttere, vi har i Danmark lige i øjeblikket, kan vi næsten stille med to hold, så det er ikke let, siger han om den situationen, landstræneren har stået i ved udvælgelsen.

De sidste tre pladser på det danske VM-hold gik til Andreas Kron, Mads Würtz Schmidt og Mikkel Bjerg.

Allerede for to uger siden udtog landstræneren sine fem første ryttere. Det var Kasper Asgreen, Michael Valgren, Mads Pedersen, Mikkel Honoré og Magnus Cort.

VM's linjeløb køres 26. september. Ruten strækker sig over 268 kilometer og går fra Antwerpen til Leuven i Belgien.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?