20. november 2019
Real Madrid havde adskillige chancer, men kunne ikke få bolden i mål mod Mallorca.
Real Madrid havde adskillige chancer, men kunne ikke få bolden i mål mod Mallorca.
Foto: Javier Barbancho/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uskarpe Real Madrid lider første nederlag i ligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uskarpe Real Madrid lider første nederlag i ligaen

Mallorca tog fusen på Real Madrid og vandt over Zidanes tropper, der tabte for første gang i ligaen i sæsonen.

Sport - 19. oktober 2019 kl. 22:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Real Madrid er ikke længere ubesejret i Primera Division.

Lørdag led storklubben sit første nederlag i den spanske liga i denne sæson, da det ude mod Mallorca endte 0-1.

Dermed overtager Barcelona, der tidligere lørdag slog Eibar 3-0, førstepladsen i ligaen med et enkelt point ned til Zinedine Zidanes mandskab.

Sejren er Mallorcas anden i træk. Holdet har ti point og ligger på 14.-pladsen.

Real Madrid kunne ikke have fået en meget værre start på lørdagens kamp. Allerede i kampens syvende minut kom Mallorca foran.

Lago Júnior tog fra venstrekanten et træk ind i feltet, lagde bolden til rette ved sit højreben og smækkede den over i det lange hjørne uden for Thibaut Courtois' rækkevidde.

Efter målet stod der dog primært Real Madrid på begivenhederne. Hovedstadsklubben sad tungt på bolden og fik da også spillet sig frem til flere gode muligheder, men ind kom bolden ikke før pausen.

I anden halvleg fortsatte madrilenerne med at presse på. Mallorca lod sig dog ikke kue, selv om der i perioder var stormløb mod hjemmeholdets mål.

Holdet fra ferieøen var forståeligt nok godt tilfreds med slagets gang og havde ikke travlt med at satse fremad.

I stedet blev alt initiativet overladt til Real Madrid, men gæsterne kunne bare ikke få scoret.

Det blev ikke nemmere af, at Real kom en mand i undertal, da højreback Álvaro Odriozola fik sit andet gule kort med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid.

Real Madrid blev ved med at jagte udligningen mod det passive hjemmehold, men den kom ikke, og så endte det med sæsonens første nederlag i ligaen.