14. maj 2021
Thomas Pidcock (til venstre) var hurtigere end Wout Van Aert (i gult) og vandt onsdagens Brabantse Pijl.
Thomas Pidcock (til venstre) var hurtigere end Wout Van Aert (i gult) og vandt onsdagens Brabantse Pijl.
Foto: David Stockman/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung brite slår Wout van Aert og vinder semiklassiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung brite slår Wout van Aert og vinder semiklassiker

Den 21-årige brite Thomas Pidcock (Ineos) vandt onsdag det belgiske endagsløb Brabantse Pijl.

Opdateret 14. april 2021 kl. 17:38
Sport - 14. april 2021 kl. 17:36
Af Ritzau

Det endte med en højst overraskende vinder af årets udgave af den belgiske semiklassiker Brabantse Pijl.

Thomas Pidcock, en 21-årige britisk rytter fra Ineos, slog i finalen både Wout van Aert (Jumbo-Visma) og Matteo Trentin (UAE) i spurten.

Trioen var alene om at skulle afgøre det imellem sig trods meget tæt forfølgelse fra flere ryttere.

Den fem år ældre Wout van Aert åbnede spurten tidligt, og det lignede i første omgang den forventede favoritsejr.

Men Pidcock bed sig fast i hjulet på belgieren, som bare kunne se Pidcock stryge forbi og tage en suveræn sejr.

Matteo Trentin (UAE) var slet ikke i nærheden af at kunne tage sejren og kunne bare se de to andre køre fra ham.

Italieneren havde også brugt mange kræfter få kilometer før målstregen, hvor han en overgang var alene afsted, inden han fik følgeskab af van Aert og Pidcock.

Trioen oparbejdede aldrig et stort forspring ned til gruppen af forfølgere, som flere gange kun var seks-syv sekunder bagefter. Men trioen formåede alligevel at gøre nok til at holde dem bag sig.

Benoit Cosnefroy fra AG2R var på selve opløbsstrækningen tæt på at indhente trioen som nærmeste mand. Men franskmanden måtte give op, da van Aert og Pidcock begyndte at sprinte om sejren.

Sidste år vandt franske Julian Alaphilippe Brabantse Pijl.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?