24. januar 2021
Jonas Borup Jensen er færdig som cheftræner i Taastrup FC. Foto: Anders kamper
Jonas Borup Jensen er færdig som cheftræner i Taastrup FC. Foto: Anders kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taastrup FC fyrer cheftræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taastrup FC fyrer cheftræner
Sport - 17. november 2020 kl. 15:19
Af Anders Kamper

I sin første periode som cheftræner i Taastrup FC fik Jonas Borup Jensen fire år.

I sin anden perioder blev det lige godt fire måneder. I sidste uge sluttede opholdet i denne omgang. Jonas Borup Jensen blev slet og ret fyret.
Ikke på grund af manglende sportslige resultater, men på grund af manglende harmoni i forholdet til spillertruppen.
Det fortæller TFC-formand Jørgen Kolter.

- Der var ikke harmoni mellem truppen og træneren, og årsagen til det kan gå begge veje. Truppen var et sted og træneren var et andet. Jonas er en dygtig træner, og han er ambitiøs, men kemien var der ikke mellem ham og truppen, siger formanden.
Han har fulgt udviklingen over et stykke tid, og på det seneste har han mødtes med spillerne en efter en. Derefter var der et spillermøde, og derefter var der kun en løsning: Jonas Borup måtte ofres og opsiges.
Det var populært sagt valget mellem træneren og spillertruppen?

- Ja, sådan kan det godt siges.
Jørgen Kolter selv prøvede i flere omgange at at få Jonas Borup tilbage tilbage til Taastrup, inden det lykkedes i sommers. Derfor ærgrer han sig.

- Ansvaret er mit, og jeg huskede Jonas fra sidste gang, han var i klubben. Vi har forandret os som klub, og spillertruppens tilgang var anderledes, da Jonas var hos os sidst. Der er få spillere tilbage fra dengang. Igen: Jonas er en dygtig træner, men han passer bare ikke ind i denne omgang, siger Jørgen Kolter.
Han er allerede godt i gang med at finde afløseren, og denne kan blive præsenteret om kort tid.

Taastrup FC sluttede det afbrudte efterår som nummer seks i rækken med 14 point for 10 kampe. To point efter Greve og GVI og to point foran B1908 og Otterup.
Midt på efteråret havde holdet blandt andet seks kampe i træk uden nederlag - inklusive skrivebordssejren over Vordingborg på 3-0, da de udeblev fra en kamp, som de gerne havde set flyttet på grund af frygt for coronasmitte i deres trup.
TFC sluttede med tre nederlag i træk.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?