17. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverri Nielsen sikrer dansk finaleplads i singlesculler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverri Nielsen sikrer dansk finaleplads i singlesculler

Med en andenplads i sin semifinale er roeren Sverri Nielsen klar til finalen i singlesculler ved OL i Tokyo.

Opdateret 29. juli 2021 kl. 04:26
Sport - 29. juli 2021 kl. 04:24
Af Ritzau

Sverri Nielsen er klar til at kæmpe om medaljer ved OL.

Den færøske roer, der repræsenterer Danmark, sikrede sig natten til torsdag en plads i finalen i singlesculler.

Det gjorde han ved at blive nummer to i sin semifinale, hvor de tre bedste gik videre.

Finalen i singlesculler afholdes fredag 02.45 dansk tid.

Sverri Nielsen var til at starte med ikke blandt de forreste. Ved 500-metermærket var færingen nummer fem, men det blev der langsomt lavet om på.

Efter 1000 meter var Nielsen firer. De andre lod til at have lagt for hårdt ud. Færingen kom nu hurtigt op som nummer tre, og så var finalebilletten i sigte.

Den blev sikret med en god afslutning. Nielsen kom i mål 2,39 sekunder efter den græske vinder Stefanos Ntouskos og 0,56 sekunder foran russiske Alexander Vyazovkin på tredjepladsen.

Færingen havde 1,16 sekunder ned til den tyske OL-favorit Oliver Zeidler, der med en fjerdeplads altså nu må nøjes om at ro om sekundære placeringer i B-finalen.

Synes du, at kommunen er der for dig?