15. oktober 2019
Søren Kragh Andersen er færdig i årets Tour de France.
Søren Kragh Andersen er færdig i årets Tour de France.
Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søren Kragh udgår af Touren på grund af siddesår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Kragh udgår af Touren på grund af siddesår

På grund af problemer med siddesår kommer Søren Kragh Andersen ikke til at fuldføre årets Tour de France.

Sport - 24. juli 2019 kl. 22:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske cykelrytter Søren Kragh Andersen (Sunweb) udgår af Tour de France på grund af siddesår. Det oplyser Sunweb sent onsdag aften på Twitter.

- Det er selvfølgelig trist at forlade Touren, men jeg har kæmpet med siddesår i de seneste dage, og det blev værre på dagens etape.

arrow Læs også: FAKTA: 18. etape i Tour de France

- Den fornuftige beslutning er at trække mig og fokusere på restitution, siger Søren Kragh Andersen til holdets hjemmeside.

Dermed nåede Søren Kragh Andersen at køre de første 17 etaper af årets Tour, som slutter på søndag i Paris.

Fysioterapeuten Anko Boelens forklarer, at danskeren har ondt, når han har siddet på sadlen i flere timer på de seneste etaper.

- I de sidste par dage har Søren lidt af problemer med siddesår. Problemerne blev forværret i går (tirsdag, red.), og under dagens etape (onsdag, red.) led Søren endnu mere.

- Det giver ingen mening for ham at fortsætte i Tour de France, siger Anko Boelens.

Sunweb-træner Aike Visbeek har også set problemerne have en negativ betydning på danskerens præstationer på cyklen.

- Siddesåret har helt sikkert haft en indflydelse på Sørens præstationer på de seneste etaper. Det har betydet, at han skullet kæmpe for at overleve i løbet.

- Han kan se tilbage på Touren med stolthed. Han var meget stærk og kørte på et højt niveau. Han gjorde et godt stykke arbejde.

- Vi er kede af at se ham forlade os, men det er den rigtige beslutning, siger Aike Visbeek til holdets hjemmeside.

Søren Kragh Andersen er den anden dansker, der udgår af Touren.

Tirsdag udgik Jakob Fuglsang efter et styrt på 16. etape. Syv andre danskere er stadig med i det franske etapeløb.

arrow Fuglsang pønser på ny Tour-taktik for at undgå uheld
25. juli 2019 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow Overrasket Asgreen føler sig som en af feltets stærkeste
24. juli 2019 kl. 17:42 Opdateret: kl. 17:44
arrow Ærgerlig Fuglsang retter blikket mod Vuelta a España
24. juli 2019 kl. 10:13 Opdateret: kl. 10:14