22. september 2021
Sara Slott Petersen havde æren af at være dansk fanebærer ved åbningsceremonien sammen med sejleren Jonas Warrer.
gallery icon

Se billedserie

Sara Slott Petersen havde æren af at være dansk fanebærer ved åbningsceremonien sammen med sejleren Jonas Warrer.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slott frygter mørkt hul efter sidste løb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Slott frygter mørkt hul efter sidste løb

Hækkeløberen Sara Slott Petersen indstiller karrieren efter OL. Hun er afklaret, da kroppen siger fra, men frygter identitetskrise og depression i tiden efter.

Opdateret 28. juli 2021 kl. 16:02
Sport - 28. juli 2021 kl. 16:00
Af Ritzau

I 20 år har atletik fyldt det meste i Sara Slott Petersens liv, men senest på onsdag, når finalen i 400 meter hækkeløb er afviklet ved OL, er en forrygende karriere forbi.

Sara Slott har længe været indstillet på, at karrieren skulle slutte med OL i Tokyo. Derfor har hun haft meget tid til at reflektere over, hvordan det bliver, når hun ikke længere er elitesportsudøver på topplan.

- Efter så mange år er hele min identitet bygget op om det. Hvem er jeg, når jeg ikke længere har det label? Jeg skal nok bruge tid på at vænne mig til, at der kommer et "eks" foran, siger Sara Slott i OL-byen, hvor de fleste atleter holder til.

Hun er helt afklaret med, at tiden er inde til at stoppe, men hun frygter for "at havne i et mørkt hul", når hun er på den anden side af sit tredje og sidste OL.

- Jeg er vant til at få det her skud af dopamin og adrenalin, så jeg er spændt på, om jeg ender i en lidt depressiv tilværelse. Det må jeg indrømme. Om jeg kan blive lige så tilfreds i livet efter.

- Adrenalinkicket ved at sætte sig mål, nå delmålene og så står alt og falder med, om jeg tager den rigtige længde skridt ud af startblokken. Den nervøsitet er spændende og motiverende.

- Jeg har spekuleret på, hvordan det bliver aldrig at få den følelse igen, for selvfølgelig kan jeg finde et job, hvor der er noget på spil, men det bliver aldrig på den samme måde, mener Slott.

Ved at italesætte udfordringen håber hun at kunne bearbejde den, men hun er indstillet på at skulle igennem en hård tid.

- Jeg har en forventning om, at det ikke bliver særligt sjovt, og der vil komme måneder, hvor jeg har svært ved at komme ud af sofaen. Jeg er vant til at hive mig selv op, og det tror jeg også, jeg gør på et tidspunkt.

- Men jeg har brug for at finde mig selv i en sund proces, hvor jeg må sumpe på sofaen. Går jeg direkte over i noget andet, kan der komme en ekstra stor regning på et tidspunkt, vurderer 34-årige Slott.

Hun forventer indvendinger fra sin otteårige søn, der kommer til at savne de mange rejser og "den kredit, han er begyndt at få for at have en mor, der på nogle måder er sejere".

Den går bare ikke længere. Kroppen siger fra.

- Min krop er klar til, at det skal slutte nu. Mine muskler og sener gør ondt. Jeg tager ikke smertestillende, men akillessenen gør ondt om morgenen, og de seneste år har jeg måttet skære træningen ned.

- Jeg har verdens fedeste liv og elsker at løbe om kap, men det er vigtigt for mig selv at kunne sætte et punktum. Jo længere jeg trækker den, desto større er sandsynligheden for, at jeg ikke selv kan bestemme.

Netop bøvl med akillessenen har givet Slott "en skæv optakt" til OL, men sølvmedaljevinderen fra OL i Rio drømmer alligevel om at slutte fornemt af i Tokyo, hvor hun havde æren af at være fanebærer ved åbningsceremonien.

Lørdag skal Slott løbe indledende heat, hvor pladsen i semifinalen mandag skal sikres. Og her er det drømmen at indløse billet til onsdagens finale.

- Jeg vil sindssygt gerne slutte med bravur og følelsen af, at alt går op i en højere enhed. Men jeg ved, at der en reel mulighed for, at det ikke sker, erkender Slott.

Eftermælet står dog ikke og falder med et stort resultat i den japanske hovedstad.

- Når jeg kommer lidt væk fra OL, vil det ikke betyde noget i forhold til, hvordan jeg ser tilbage på min karriere. Det handler om forfængelighed lige nu, og hvordan jeg bliver omtalt de næste uger.

- På den lange bane tror jeg ikke, det betyder noget. Det handler mere om, hvem jeg har været undervejs, og hvad jeg har betydet for folk. Det står tilbage.

Synes du, at kommunen er der for dig?