7. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skotsk fodbold ruller tidligst igen om to måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skotsk fodbold ruller tidligst igen om to måneder

Tidligst 10. juni vil fodboldsæsonen i Skotland blive genoptaget som følge af coronapandemien.

Sport - 09. april 2020 kl. 21:40
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldsæsonen i Skotland bliver tidligst genoptaget 10. juni som følge af den øjeblikkelige coronakrise.

Det oplyser formanden for Det Skotske Fodboldforbund, Rod Petrie, torsdag.

I første omgang var landets bedste fodboldrækker sat på pause frem til 30. april, men torsdag blev pausen for fodbolden i Skotland forlænget med mere end en måned.

- Budskabet er meget tydeligt. Regeringen har indført restriktioner, der skal redde liv, og de skal overholdes.

- Det giver ingen mening at genoptage træningen for den organiserede fodbold i flere uger frem, siger formanden.

Storklubben Celtic er godt på vej mod det niende mesterskab i træk med et forspring på 13 point til Glasgow-rivalen Rangers FC med otte spillerunder tilbage af landets bedste fodboldrække.

I Danmark er de bedste fodboldrækker også sat på pause på grund af coronakrisen.

Tidligere på ugen annoncerede Divisionsforeningen, der organiserer Superligaen, at man arbejder på at genstarte turneringen i maj.

Der arbejdes med tre scenarier, hvor Superligaen genoptages 15., 24. eller 31. maj.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?