25. oktober 2021
Justin Thomas og resten af USA's hold er ikke langt fra at sikre sig sejren over Europa i Ryder Cup.
Justin Thomas og resten af USA's hold er ikke langt fra at sikre sig sejren over Europa i Ryder Cup.
Foto: Warren Little/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ryder Cup-kaptajn afdramatiserer stjerners øldrikkeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ryder Cup-kaptajn afdramatiserer stjerners øldrikkeri

Publikum lokkede Justin Thomas og Daniel Berger til at bunde en øl på golfbanen, mens USA var i dyst.

Sport - 26. september 2021 kl. 08:05
Af Ritzau

USA har indtil videre været klart bedre end deres europæiske modstykke i årets Ryder Cup, og at dømme efter Justin Thomas og Daniel Bergers ageren lørdag er amerikanerne så småt begyndt at fejre sejren.

I hvert fald tøvede de to golfstjerner ikke længe, da publikum opfordrede dem til at drikke en øl på Whistling Straits.

Scenen udspillede sig under lørdagens fourballs, mens Thomas og Bergers holdkammerater forsøgte at udbygge USA's føring.

Kaptajn Steve Stricker ser ikke noget problem i landsmændenes opførsel.

- Det er vist en Milwaukee Bucks-ting (NBA-hold, red.). Jeg har set teksten "bund en øl" på storskærm til Milwaukee Bucks-kampe, så det er vel en tradition i Wisconsin, siger han ifølge Reuters.

Ryder Cup bliver i år spillet på golfbanen Whistling Straits, der ligger i delstaten Wisconsin.

- Det ser bare ud til, at de hygger sig.

- Men jeg vidste, at jeg nok kom til at svare på spørgsmål om det, da de gjorde det ovre ved første tee, og det har jeg det fint med.

- Fansene har det sjovt med det, og det viser bare endnu en gang, at drengene har det godt, siger han.

Før søndagens sidste dueller fører USA med 11-5 over Europa. Amerikanerne skal dermed blot bruge 3,5 point i de resterende 12 singlekampe, der hver har et point på højkant, for at sikre sejren.

Her skal Thomas op imod englænderen Tyrrell Hatton, mens Berger skal i duel med ligeledes engelske Matt Fitzpatrick.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?