26. maj 2019
Rafael Nadal fik klø i lørdagens semifinale.
Rafael Nadal fik klø i lørdagens semifinale.
Foto: Eric Gaillard/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rafael Nadal får klø i semifinale i Monte Carlo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rafael Nadal får klø i semifinale i Monte Carlo

Fabio Fognini sendte Rafael Nadal ud af Monte Carlo Masters i semifinalen. I finalen venter Dusan Lajovic.

Sport - 20. april 2019 kl. 17:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang siden 2015 kommer ATP-turneringen Monte Carlo Masters til at få en anden vinder end Rafael Nadal.

De seneste tre års vinder af turneringen fik lørdag eftermiddag stryg i sin semifinale, hvor han tabte med 4-6, 2-6 til italieneren Fabio Fognini, og Nadal var yderst tæt på at få et såkaldt æg.

I andet sæt førte Fognini med 5-0 i partier og 40-0 i egen serv, men den spanske grusspecialist afværgede de første tre matchbolde og pyntede på resultatet.

I første sæt brød spillerne hinanden på kryds og tværs. Nadal lagde ud med at tabe sin serv for i stedet at bryde tilbage to gange og komme foran 3-1.

Den føring formøblede spanieren, da han selv blev brudt to gange, så Fognini til sidst kunne serve sættet hjem.

I fredagens kvartfinale var Nadal også problemer, men formåede at spille sig ud af dem. Lørdag gik det næsten kun en vej for spanieren.

Overbevisende brød Fognini Nadal tre gange i andet sæt og kom foran 5-0, før Nadal vandt to partier, men han kunne ikke mobilisere et comeback.

I finalen møder Fognini, der er nummer 18 i verden, Dusan Lajovic, der er nummer 48 i verden. Lajovic vandt tidligere lørdag i to sæt over russeren Daniil Medvedev, der ellers havde brilleret ved at slå Novak Djokovic ud fredag.

Lajovic vandt 7-5, 6-1.