4. marts 2021
Anders Antonsen er klar til kvartfinalen i Thailand Open. (Arkivfoto)
Anders Antonsen er klar til kvartfinalen i Thailand Open. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Positiv coronaprøve sender Anders Antonsen i kvartfinale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Positiv coronaprøve sender Anders Antonsen i kvartfinale

Inderen Sai Praneeth er blevet trukket ud af Thailand Open, og dermed går Anders Antonsen i kvartfinalen.

Sport - 19. januar 2021 kl. 18:01
Af Ritzau

En positiv coronaprøve har sendt Anders Antonsen i kvartfinalen i Thailand Open.

Den danske badmintonspiller skulle have mødt indiske Srikanth Kidambi i anden runde i Bangkok.

Men Kidambi er blevet trukket ud af turneringen af Det Internationale Badmintonforbund (BWF).

Det oplyser forbundet på sin hjemmeside.

Årsagen er, at hans værelseskammerat under turneringen, Sai Praneeth, er blevet testet positiv for coronavirus. Han skal nu opholde sig på et hospital i mindst ti dage. Kidambi er i selvisolation, selv om han er blevet testet negativ.

Efter bare én sejr er Antonsen dermed kvartfinaleklar.

I første runde fik han knapt nok sved på panden, da han bankede thailænderen Tanongsak Saensomboonsuk 21-8, 21-8.

Der var lagt op til væsentligt hårdere modstand mod Kidambi, som ligger nummer 14 på verdensranglisten, men den opgave slipper danskeren altså for.

Kvartfinalen kan blive et rent dansk opgør, hvis landsmanden Rasmus Gemke vinder sin kamp mod inderen Sameer Verma.

Viktor Axelsen vandt søndag den første af to udgaver af Thailand Open i år. Han træder ind i turneringen onsdag.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?