9. august 2020
Brian Priske skriver sig ind på listen over Superligaens mestertrænere.
Brian Priske skriver sig ind på listen over Superligaens mestertrænere.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: PORTRÆT: Priskes justering banede vejen for guldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PORTRÆT: Priskes justering banede vejen for guldet

Da Brian Priske tiltrådte som FCM-træner i slutningen af august, skiftede han system og fik omgående succes.

Sport - 09. juli 2020 kl. 21:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er svært at indvende det fjerneste mod FC Midtjyllands danmarksmesterskab i fodbold.

Ulvene fra den jyske hede har allerede fire kampe før sæsonens afslutning sikret sig guldet, efter torsdagens 3-1-sejr over de nærmeste rivaler fra FC København.

arrow Læs også: Andenplads og mere ferie er Ståle Solbakkens nye mål

At være så suverænt et mesterhold aftvinger respekt - særligt når man tager i betragtning, at de københavnske rivaler årligt poster mindst halvanden gange så mange penge i det sportslige budget, hvis ikke mere.

Historien om FC Midtjyllands tredje mesterskab gennem tiden - og det tredje på seks år - er også historien om cheftræner Brian Priskes mesterstykke.

Egentlig kan han dele titlen som mestertræner med Kenneth Andersen, der indledte sæsonen med fremragende resultater, men også tvivlsomt spil og en europæisk fiasko.

Andersen trak sig selv ud af rampelyset, og fra syvende spillerunde og frem har Priske haft ansvaret for midtjyderne, hvis hold var som forvandlet.

Da FC Midtjylland i 2017/18-sæsonen indledte kursen mod guldet, var startskuddet med et uhyre succesfuldt systemskifte til en trebackkæde.

Levetiden var to år. Priskes første aktion var at gå fra tre til fire forsvarsspillere, og med et satte midtjyderne sig tungt på sine kampe, om end mange stadig blev vundet med et enkelt mål.

Personligt glæder Priske sig næppe mindre over, at han i sommeren 2016 blev hentet fra netop FC Midtjylland til FC København. Her skulle han være Ståle Solbakkens højre hånd.

FCK fik suveræne resultater, men efter kun 15 måneder i jobbet stoppede partnerskabet. Det klikkede ikke mellem Priske og Ståle Solbakken. Den Solbakken som han nu eftertrykkeligt har sat på plads i både de indbyrdes kampe mellem holdene og i tabellen.

Den 43-årige fodboldtræner med rødder i Horsens er også hjulpet på vej mod titlen som mestertræner af en sjældent stærk defensiv anført af dørmændene Erik Sviatchenko og Alexander Scholz og det stabile plankeværk Jesper Hansen.

Så gør det mindre, at angriberen Sory Kaba kun i glimt har vist, hvorfor han er midtjydernes dyreste indkøb nogensinde.

Priske gjorde klogt i at takke nej til cheftrænerjobbet i AC Horsens sidste sommer. I så fald havde den tidligere landsholdsspiller næppe fået skrevet sit navn på listen over midtjyske mestertrænere, en liste der også tæller Glen Riddersholm og Jess Thorup.

Priske havde heller ikke fået muligheden for at knække den europæiske kode i Herning efter sommerferien. Det bliver hans fremmeste opgave.

FC Midtjylland har vist sig som en stabil klub, der år på år vil være en mesterskabsbejler.

Men hvis munden for alvor skal lukkes på de københavnske konkurrenter, skal den også stå på europæisk gruppespil i Midtjylland samtidig med vedvarende gode resultater i Superligaen.

arrow FCM-træner: Vi har de bedste spillere og det bedste hold
09. juli 2020 kl. 23:51 Opdateret: kl. 23:52
arrow Midtjysk anfører forklarer guld med kynisme og afklarethed
09. juli 2020 kl. 23:29 Opdateret: kl. 23:30
arrow FAKTA: Ti års danmarksmestre i fodbold
09. juli 2020 kl. 21:54 Opdateret: kl. 21:56
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?