24. april 2019
Paul Onuachu kom til FC Midtjylland i 2012. (Arkivfoto)
Paul Onuachu kom til FC Midtjylland i 2012. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Onuachu scorer efter otte sekunder i første Nigeria-start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onuachu scorer efter otte sekunder i første Nigeria-start

FC Midtjylland-angriberen scorede efter kun otte sekunder, da han for første gang startede inde for Nigeria.

Sport - 26. marts 2019 kl. 18:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Paul Onuachus kun anden landskamp var knap nok gået i gang, førend FC Midtjylland-angriberen havde sendt bolden i nettet.

Der var således kun gået lidt over otte sekunder af tirsdagens testkamp mod Egypten, da Onuachu snuppede bolden for næsen af en egyptisk forsvarer og med en halvflugter fra kanten af feltet klaskede Nigeria foran 1-0 ved at sende bolden op i målhjørnet uden for målmand Mahmoud Abdelrehims rækkevidde.

Målet er Onuachus første for Nigerias landshold. Fredag spillede han sin første kamp for nationalmandskabet, da han blev skiftet ind med 25 minutter tilbage af en kvalifikationskamp til Africa Cup of Nations mod Seychellerne. En kamp, der blev vundet 3-1.

Tirsdagens kamp mod Egypten markerede derfor den tårnhøje angribers første plads i startopstillingen for nigerianerne, og landstrænerens tro på FCM-spilleren gav altså afkast med det samme.

Kampen sluttede også 1-0, og dermed kunne Onuachu hyldes som opgørets matchvinder. Han blev skiftet ud med et par minutter tilbage af kampen.

24-årige Paul Onuachu kom til FC Midtjylland som ungdomsspiller tilbage i sommeren 2012. Han har siden spillet 172 kampe for førsteholdet og scoret 69 mål.