18. november 2018
Paul Onuachu scorede tre mål for FC Midtjylland i udekampen mod FC Nordsjælland.
Paul Onuachu scorede tre mål for FC Midtjylland i udekampen mod FC Nordsjælland.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Onuachu-hattrick sikrer FCM sejr efter cheftrænerskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onuachu-hattrick sikrer FCM sejr efter cheftrænerskifte

FC Midtjylland slog FC Nordsjælland 4-1 i den første kamp efter Jess Thorups exit. Paul Onuachu scorede tre.

Sport - 20. oktober 2018 kl. 17:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med ny cheftræner lykkedes det lørdag FC Midtjylland at holde fast i førstepladsen i Superligaen i fodbold med en 4-1-sejr i Farum over FC Nordsjælland.

Det var det forsvarende mesterholds første kamp, siden cheftræner Jess Thorup skiftede til belgiske KAA Gent, og U19-træner Kenneth Andersen overtog tøjlerne på førsteholdet.

arrow Læs også: FCM-cheftræner vil hjem og summe over begivenhederne

I sin debut kunne han se en livlig kamp, som især åbnede sig op efter pausen, hvor FCN udlignede, før FCM-angriber Paul Onuachu nettede for anden og tredje gang i opgøret og fuldendte et hattrick.

Den store frontmands første mål faldt før pausen, da Gustav Wikheim viste god fart på sin venstrekant og driblede fra banens midte og ned til feltet, inden han afsluttede godt.

FCN-målmand Nicolai Larsen reddede, men Onuachu var hurtigt over returen og prikkede bolden i mål.

Efter en lidt chancefattig første halvleg kunne kampen så småt have været afgjort straks inde i anden halvleg efter et stolpeskud og en stor hovedstødschance - ved Onuachu - til FCM.

Men i det 50. minut udlignede FCN på et mål lige efter fodboldens ABC.

Midtbanekreatøren Mikkel Rygaard splittede forsvaret med en vinklet stikning indenom, venstrewingen Jonathan Amon spillede på tværs, og angriber Godsway Donyoh skulle blot støde bolden i mål.

Jublen Right to Dream Park nåede dog dårligt at klinge af, før FCM gentog mesterstykket i den anden ende.

Højrekanten Awer Mabil skar ned langs siden og klaskede bolden ind midt i feltet, hvorfra Onuachu flugtede den i nettet til 2-1 efter 53 minutter.

Derefter havde gæsterne en god mulighed for at komme på 3-1, før Mikkel Rygaard sendte et direkte frispark tæt forbi mål. Men derudover kom hjemmeholdet generelt til for få afslutninger.

12 minutter før tid satte Paul Onuachu så punktum, da han et par meter fra kanten af feltet flot drejede bolden uden for Nicolai Larsens rækkevidde.

I det 85. minut gjorde Evander ham kunststykket efter.

I næste runde skal topholdet hjemme i Herning møde Brøndby, mens rækkens nummer otte, FCN, skal holde liv i bestræbelserne på at nå op i top-6 i en svær udekamp hos Horsens.

arrow Skal genfinde nievauet
20. oktober 2018 kl. 13:27 Opdateret: kl. 13:27