3. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Super League-præsident: Vi gør det for at redde fodbolden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Super League-præsident: Vi gør det for at redde fodbolden

Real Madrid og Super Leagues præsident mener, at ny turnering er nødvendig efter store økonomiske tab.

Sport - 20. april 2021 kl. 02:12
Af Ritzau

En kontroversiel beslutning om at stifte en udbryderturnering blev taget for "at redde fodbolden".

Det siger Florentino Pérez, der er præsident i Real Madrid og præsident for den nye Super League, natten til tirsdag.

arrow Læs også: Fifa-præsident: Super League-klubber må leve med konsekvenserne

Det er Pérez' første udtalelser, siden det natten til mandag blev kendt, at 12 storklubber i Europa planlægger at starte en ny liga.

Ifølge Pérez er fodbold "nødt til at udvikle sig" og "følge med tiden".

- Hver gang, noget ændrer sig, er der altid mennesker, der er imod det. Og vi gør det her for at redde fodbold på et kritisk tidspunkt, siger Pérez til det spanske tv-program El Chiringuito de Jugones.

- Seertallene falder, og indtægter for senderettigheder falder. Noget skal gøres. Vi er alle ruineret, siger præsidenten.

Pérez peger på, at seertallene blandt andet er faldet, fordi yngre mennesker ikke længere er interesserede i fodbold, fordi kvaliteten er dårlig, og de har andre platforme, de bruger mere tid på.

Real Madrid er blandt tre af de spanske storklubber, der står bag Super League, foruden FC Barcelona og Atlético Madrid.

Premier League-klubberne Manchester United, Liverpool, Manchester City, Chelsea, Arsenal og Tottenham er også med i planerne.

Fra Italien er AC Milan, Inter og Juventus med om bord.

Pérez mener, at topholdene taber penge i øjeblikket og har brug for en ny drivkraft.

- Tilsammen har vi mistet fem milliarder euro. På to sæsoner har Madrid mistet 400 millioner, siger han.

- Når du ikke har anden indkomst end fra tv, skal du finde en løsning på at skabe mere spændende kampe, som fans fra hele verden vil se med alle de store klubber.

- Her kom vi frem til løsningen, at i stedet for at have en Champions League kunne vi have en Super League, der vil være i stand til at lindre det, vi har mistet, siger Pérez.

Beslutningen om en udbryderliga har udløst massiv kritik på tværs af sportsverden såvel som på den politiske scene.

Både Frankrigs præsident, Storbritanniens premierminister og Spaniens regering har således kritiseret projektet med en udbryderliga.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har desuden truet med at udelukke medstiftende klubber i Super League fra landsholdet.

arrow Tysk forbund afviser udbryderliga: Den er egoistisk
20. april 2021 kl. 10:00 Opdateret: kl. 10:02
arrow Amerikansk bank skyder 26 milliarder ind i Super League
20. april 2021 kl. 09:18 Opdateret: kl. 09:20
arrow Super League-præsident: Ingen bliver udelukket fra EM
20. april 2021 kl. 08:01 Opdateret: kl. 08:02
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?