25. september 2021
Casper Ruud fra Norge nærmer sig en placering i top-ti på verdensranglisten efter at have vundet tre ATP-turneringer i træk.
Casper Ruud fra Norge nærmer sig en placering i top-ti på verdensranglisten efter at have vundet tre ATP-turneringer i træk.
Foto: Stefan Adeldberger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norsk tennisspiller vinder tre ATP-finaler på tre uger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norsk tennisspiller vinder tre ATP-finaler på tre uger

I skyggen af OL har Casper Ruud som den første siden 2011 vundet tre ATP-turneringer på tre uger.

Sport - 01. august 2021 kl. 02:35
Af Ritzau

Norges bedste tennisspiller, Casper Ruud, vandt lørdag sin tredje ATP-titel på ligeså mange uger.

En tilsvarende ATP-triple har ingen anden præsteret i ti år.

Forrige gang, det skete, var i 2011, da den daværende verdensetter, Andy Murray, vandt tre turneringer på stribe.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB, efter at Ruud lørdag vandt finalen i Austrian Open i Kitzbühel.

Men det holdt hårdt i kampen mod Pedro Martinez, som blev besejret med 2-1 i sæt efter en langvarig afbrydelse på grund af regn.

- Det føles fantastisk. Jeg var meget nervøs, fordi jeg vidste, hvad jeg spillede om. Tre i træk er noget særligt, siger den 22-årige nordmand.

- Det blev en meget speciel finale med regnvejret, så jeg er bare rigtig glad for at have overstået disse tre uger og for at have klaret det, siger han.

De foregående uger har Ruud triumferet i ATP-turneringerne i Båstad og Gstaad.

I Båstad i Sverige måtte det danske tennistalent Holger Rune lægge ryg til et stort nederlag til Casper Ruud, der sendte den 18-årige Rune ud med sætcifrene 6-0, 6-2.

Hattricket er kommet i hus, mens flere af tennissportens største stjerner har været optaget af at jagte OL-hæder på hardcourt-banerne i Tokyo. Casper Ruud valgte derimod at jagte sejre på sit favoritunderlag, grus.

Stemmer du til kommunalvalget i år?