17. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedlukning forsinker finale i sejlsportens kongeklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedlukning forsinker finale i sejlsportens kongeklasse

Finalen i America's Cup skal afgøres ud for Auckland i New Zealand, men de første sejladser er udskudt.

Sport - 28. februar 2021 kl. 04:06
Af Ritzau

De første sejladser i America's Cup-finalen mellem den forsvarende mester, Team New Zealand, og Luna Rossa fra Italien er blevet udskudt.

Det oplyser arrangøren søndag.

Finalen i sejlsportens kongeklasse skal afgøres i Waitemata Harbour ud for Auckland i New Zealand.

Men byen med omkring 1,7 millioner indbyggere er lukket ned på grund af et virusudbrud, og derfor er næste weekends planlagte fire første sejladser udskudt.

De vil tidligst blive afviklet onsdag 10. marts, oplyser arrangøren. Finalen afgøres i bedst af 13 sejladser.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, har beordret en syv dage lang nedlukning i Auckland med virkning fra denne søndag.

Det indebærer, at indbyggerne skal holde sig hjemme frem til næste søndag, dog med visse undtagelser. Nødvendige indkøb er tilladt, og personer i vitale jobfunktioner kan fortsat tage på arbejde. Derimod er al sport forbudt.

Såfremt nedlukningen bliver forlænget, vil organisationen bag America's Cup søge om dispensation til at indlede sejladserne.

New Zealand har med stor succes formået at forhindre pandemien i at sprede sig blandt landets cirka fem millioner indbyggere. Der er blot registreret 26 døde med coronavirus under pandemien.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?