20. januar 2019
Lionel Messi er topscorer i den spanske liga med 14 mål. Søndag blev det til tre af slagsen i en 5-0-sejr ude over Levante.
Lionel Messi er topscorer i den spanske liga med 14 mål. Søndag blev det til tre af slagsen i en 5-0-sejr ude over Levante.
Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Messi forsvarer Barcelonas førsteplads med hattrick

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Messi forsvarer Barcelonas førsteplads med hattrick

Barcelonas superstjerne scorede tre og lagde op til to, da førerholdet i den spanske liga slog Levante 5-0.

Sport - 16. december 2018 kl. 22:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Barcelona fastholdt søndag forspringet i toppen af den bedste spanske fodboldrække med en 5-0-sejr på udebane over Levante.

Lionel Messi indtog hovedrollen med sit første hattrick i denne sæson i den spanske liga, da argentineren rullede sig ud med tre scoringer fra det 43. til det 60. minut.

Messi startede aftenen med at lægge op til Luis Suarez ved Barcelonas 1-0-mål.

Efter en dribletur fandt argentineren et hul mellem fem Levante-forsvarere, og så kunne angrebsmakkeren Suarez flugte gæsterne foran.

Kort efter blev Lionel Messi sendt afsted i dybden af Sergio Busquets, og alene med hjemmeholdets keeper øgede han let til 2-0, før holdene gik til pause.

Der var spillet mindre end to minutter af anden halvleg, før Messi lynede igen. Denne gang med et fladt skud i det lange hjørne fra kanten af Levantes straffesparksfelt.

Efter en times spil scorede Messi så et af de nemme, da Arturo Vidal efter et mønsterangreb lagde bolden på tværs til argentineren, der satte en inderside på og scorede til 4-0 i et tomt Levante-mål.

Messi er topscorer i den spanske liga med 14 mål, og det er desuden blevet til ti oplæg.

Værterne modtog senere en udvisning og sluttede kampen med ti mand, inden Gerard Pique scorede kampens sidste mål - naturligvis på oplæg fra Lionel Messi.

Tidligere på sæsonen scorede Lionel Messi et hattrick i en 4-0-sejr over PSV Eindhoven i Champions League.

Barcelona topper Primera Division med 34 point foran Sevilla og Atlético Madrid med 31. Real Madrid har 29 point på fjerdepladsen. Alle topholdene vandt deres kampe i denne weekend. Der er spillet 16 runder i den spanske liga.