15. oktober 2019
Martin Jungsgaard tager fra Holbæk til Amager.
Martin Jungsgaard tager fra Holbæk til Amager.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin Jungsgaard træner Fremad A

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Jungsgaard træner Fremad A
Opdateret 29. maj 2011 kl. 22:04
Sport - 27. maj 2011 kl. 10:53
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Fodbold: Den tidligere FC Roskilde-træner Martin Jungsgaard stopper som sportschef i Nordvest FC i hjembyen Holbæk og drager østpå.

Om en måned bliver lakskoene og slipset skiftet ud med støvleknopper og opsmøgede ærmer, når Martin Jungsgaard tiltræder som cheftræner i Fremad Amager, der ligger nummer to i sin danmarksserie med fire spillerunder tilbage efter at have været nede og vende i københavnerserien grundet FC Amagers konkurs for et par år siden.

- Som tilfældet var i FC Roskilde, har jeg været utrolig glad for at være i Nordvest FC. Jeg har fået stort set frie hænder i klubbens opbygning, og har mødt en utrolig velvilje, såvel indenfor stregerne som i det administrative udenfor. Det sidste er til gengæld blevet fortsat mere omfattende, hvorfor jeg kom længere og længere væk fra det, jeg finder mest spændende - selve spillet og arbejdet med spillernes individuelle og holdmæssige udvikling, begrunder Martin Jungsgaard sit farvel.

Og han glæder sig til at sige Amager goddag:

- Jeg har altid fulgt Fremad Amager. En traditionsklub, der altid evnede at udklække dygtige fodboldspillere, og hvor Sundby Idrætspark stod som et yderst velbesøgt og engageret fort. Et sted, hvor det generelt gjorde ondt, hvis der skulle point med hjem. Klubben har derfor altid stået højt på min liste over de klubber, jeg ønskede at træne, siger Martin Jungsgaard.