24. februar 2020
Caroline Wozniacki trak sig sejrrigt ud af opgøret mod amerikanske Kristie Ahn i første runde af Australian Open mandag.
Caroline Wozniacki trak sig sejrrigt ud af opgøret mod amerikanske Kristie Ahn i første runde af Australian Open mandag.
Foto: Edgar Su/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mærket Wozniacki lader op til næste runde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mærket Wozniacki lader op til næste runde

Den danske tennisstjerne har brug for ro, lyder det fra far og træner, efter nervøs kamp mandag.

Sport - 21. januar 2020 kl. 01:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ligesom det er sket tidligere i Australian Open, slår holdet omkring Caroline Wozniacki ring om den danske tennisspiller på hviledagene, hvor hun ellers ofte giver kommentarer til pressen.

Da Wozniacki tirsdag lokal tid havde afsluttet sin træning, smuttede hun hurtigt væk fra anlægget.

arrow Læs også: Tuneser er klar til at sende Wozniacki på tennispension

Far og træner Piotr Wozniacki forklarer beslutningen med, at danskeren fortsat er lidt mærket af afskedsnerver i forbindelse med stjernens sidste turnering.

- Vi har trænet så tidligt, og hun skal sove lidt. Så hun er lidt træt med alle de der nerver og det hele. Hun skal slappe af i dag, siger han efter træningen.

Hverken Piotr eller Caroline Wozniacki lagde efter åbningskampen mandag mod amerikanske Kristie Ahn skjul på, at det havde været en nervøs affære.

Nu handler det om at lade op igen for den danske stjerne, der lød hæs efter pressemødet og også hostede enkelte gange under tirsdagens træning.

Caroline Wozniacki forsikrede dog på mandagens pressemøde, at hun var i fin form. Under tirsdagens træning så det endnu engang også ud til, at hun havde et særdeles godt træf på bolden.

Hviledagen skal den danske tennisstjerne nu bruge til lidt massage og udstrækning, og bagefter skal hun bare slappe af, fortæller Piotr Wozniacki.

Lejren omkring Wozniacki består til afskedsturneringen af et større følge end normalt, og her er humøret højt.

- Der er en fantastisk stemning. Der var i de sidste par år meget god stemning, siger Piotr Wozniacki.

- Vi skal huske, at det er hendes mand (David Lee, red.), det er hendes forældre, det er hendes bror, og det er hendes hittingpartnere, så det kan ikke blive bedre.

Wozniacki spiller næste kamp onsdag mod stortalentet Dayana Yastremska fra Ukraine, som i en af tirsdagens første kampe slog en kvalifikationsspiller.

arrow Piotr Wozniacki om mulig Serena-kamp: Spændende hvis det sker
23. januar 2020 kl. 02:59 Opdateret: kl. 03:00
arrow Wozniacki ser ukrainers timeout som taktisk trick
22. januar 2020 kl. 08:25 Opdateret: kl. 08:26
arrow Wozniacki om stort comeback: Det skal ikke altid være pænt
22. januar 2020 kl. 06:52 Opdateret: kl. 06:54