5. april 2020
Martin Braithwaite scorede ti mål i 38 kampe for Leganés.
Martin Braithwaite scorede ti mål i 38 kampe for Leganés.
Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leganés-chef klager til forbund efter Braithwaite-farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leganés-chef klager til forbund efter Braithwaite-farvel

Leganés har ikke opgivet håbet om at hente erstatning for Martin Braithwaite, der er skiftet til Barcelona.

Sport - 20. februar 2020 kl. 12:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med Barcelonas køb af Martin Braithwaite mister Leganés sin topscorer, mens klubben kæmper hårdt for at undgå nedrykning fra den bedste spanske række.

En særregel gav Barcelona mulighed for at hente danskeren som erstatning for langtidsskadede Ousmane Dembélé.

Men reglen giver foreløbig ikke Leganés lov til at erstatte Braithwaite, fordi transfervinduet er lukket.

Klubbens direktør, Martín Ortega, har dog ikke tænkt sig at opgive kampen.

- Vi vil hæve vores stemme, siger han på klubbens Twitter-profil.

- Vi kan ikke forstå den nuværende regel, som siger at en klub, der har en langvarig skade, kan gennemføre en ensidig handel og dermed overføre dens problem til en anden klub.

- Vi ville kunne forstå, hvis denne ordning kunne anvendes i tilfælde af en gensidig aftale mellem to klubber, men de nuværende regler skaber ikke ligestilling mellem klubberne.

- Vi vil bruge alle vores muligheder i denne situation, der skaber uoprettelig skade, siger Martín Ortega.

Han oplyser, at klubben har taget kontakt til Det Spanske Fodboldforbund i håbet om at få en dispensation.

Barcelona offentliggjorde torsdag købet af Martin Braithwaite. Klubben betalte danskerens frikøbsklausul på 18 millioner euro, svarende til 134 millioner.

Leganés-direktøren fastslår, at han ikke har noget at udsætte på klubbens nu tidligere topscorer.

- Han har været en gentleman og professionel. I går trænede han helt normalt, vel vidende at han kunne blive skadet. Vi takker ham, han har ydet en enorm indsats, siger Ortega.