9. august 2020
Kevin Magnussen kæmpede bravt og sluttede foran sin Haas-kollega Romain Grosjean i søndagens Formel 1-grandprix i Østrig.
Kevin Magnussen kæmpede bravt og sluttede foran sin Haas-kollega Romain Grosjean i søndagens Formel 1-grandprix i Østrig.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kevin Magnussen mærker forbedringer i Haas-raceren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kevin Magnussen mærker forbedringer i Haas-raceren

Den danske Formel 1-kører er fortrøstningsfuld efter 12.-plads i Østrig.

Opdateret 12. juli 2020 kl. 21:00
Sport DAGBLADET - 12. juli 2020 kl. 17:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kevin Magnussens Haas-racer begynder tilsyneladende at vise nogle af de takter, som den danske Formel 1-kører og hans hold savnede så grueligt i den sidste sæson.

Efter søndagens Formel 1-grandprix i Østrig fortalte Magnussen således om markbare forbedringer.

- Balancen var god, og dækkene var det. Igen var det et bevis på, hvad der er ændret siden sidste år. Vi kørte langt på det første sæt dæk og havde god fart på det andet også.

- Løbshastigheden var god, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Han startede ræset på Red Bull Ring på 15.-pladsen, men kørte sig efter en god start op på 12.-pladsen i løbet af første omgang.

Kort efter bragede Charles Leclerc ind i siden på sin Ferrari-kollega Sebastian Vettel, der blev skubbet videre ind i Kevin Magnussen.

Begge Ferrari'erne måtte udgå, men danskeren kunne fortsætte. Dog med skader på bilen.

- Jeg blev ramt i siden. Jeg ved ikke, hvor meget det gjorde ved bilen. Den kørte sådan set ok, men det er klart, at bilen ikke bliver bedre af at blive ødelagt, siger Kevin Magnussen.

Efter påkørslen gik det den gale vej for danskeren, der dalede ned gennem feltet og reelt ikke var tæt på VM-point, selv om han mod slutningen af løbet kæmpede sig tilbage på 12.-pladsen, efter at også Esteban Ocon (Renault) var udgået.

Haas-kollega Romain Grosjean sluttede som nummer 13, efter han og Kevin Magnussen havde skiftet positioner flere gange undervejs.

- Vi kom lidt i vejen for hinanden og lå på kryds og tværs af hinanden i forhold til strategi og sådan og kæmpede om de samme placeringer til sidst.

- Det er altid lidt akavat, men vi gav det begge et forsøg og kom tæt på (top-10, red.), siger Kevin Magnussen til TV3+.

Da feltet kørte på Red Bull Ring i sidste weekend, udgik begge Haas-kørere.

Dermed har holdet stadig de første VM-point til gode.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?