17. februar 2019
Harun Keser har været stærkt spillende i efteråret. Som defensiv ankermand på midtbanen har han fundet sin rette plads på Næstveds hold.
Harun Keser har været stærkt spillende i efteråret. Som defensiv ankermand på midtbanen har han fundet sin rette plads på Næstveds hold.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kesers kometagtige efterår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kesers kometagtige efterår
Sport - 18. november 2014 kl. 22:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden denne sæson sagde Næstved farvel til en lang række profiler. Umiddelbart lignede det en åreladning af spillertruppen, men Mogens Krogh har formået at få andre spillere til at løfte sig bemærkelsesværdigt meget i efterårets kampe.

Mest bemærkelsesværdig har Harun Kesers fremgang været. Fra en anonym tilværelse som marginalspiller og mere eller mindre fast inventar på andetholdet er 23-årige Harun Keser i denne sæson endt med at være en fast del af startopstillingen hos Næstveds 2. divisionsmandskab.

- Der var et hul efter Michael Jørgensen og Mathias Nielsen, som vi skulle have lukket. I første omgang kom Karl Løkin til, men han blev skadet, og så fik jeg chancen. Den har jeg heldigvis formået at gribe, siger Harun Keser.

Harun Keser er ægte Næstved-spiller og har trådt sine fodboldstøvler på klubbens træningsanlæg siden barnsben, men det har knebet med at tage det sidste skridt ind på førsteholdet. Faktisk var Keser så småt ved at overveje sin fremtid i klubben.

- Tanken om et skifte til en anden klub har da strejfet mig. Jeg har hele tiden følt, at jeg kunne være med på 2. divisionsniveau, men jeg har ikke rigtig fået chancen før dette efterår. Det har betydet meget, at Mogens har vist mig tillid, siger Harun Keser.

Læs mere om Harun Keser og ikke mindst træner Mogens Krogh, der sætter ord på efteråret og planerne for det kommende transfervindue i onsdagens udgagve af Sjællandske.