3. august 2021
Kasper Schmeichel mødte den danske presse mandag formiddag.
Kasper Schmeichel mødte den danske presse mandag formiddag.
Foto: Hannah Mckay/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kasper Schmeichel: Dejligt at se Eriksen på hospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasper Schmeichel: Dejligt at se Eriksen på hospitalet

Det var sgu dejligt at se ham og snakke med ham, siger Kasper Schmeichel om besøget på hospitalet søndag.

Sport - 14. juni 2021 kl. 10:19
Af Ritzau

Mens den samlede landsholdstrup søndag snakkede med Christian Eriksen på video, besøgte Kasper Schmeichel sin holdkammerat på Rigshospitalet.

- Det var sgu dejligt at se ham og snakke med ham, siger Kasper Schmeichel på et pressemøde mandag.

arrow Læs også: Christian Eriksen sender hilsen: Jeg har det fint efter omstændighederne

Det er første gang, at danske spillere lader sig interviewe siden den dramatiske EM-kamp mod Finland lørdag, hvor Eriksen kollapsede og modtog hjertebehandling på Parkens grønsvær.

- Jeg står tilbage med en følelse af stolthed. Jeg ved ikke, om ordet egentlig siger det, men jeg har en følelse af glæde og taknemmelighed over det arbejde, som vores lægestab og "fysser" har gjort, mens hele verden så på. De var så rolige og cool. Det er mirakuløst, at vi har folk som dem, siger Schmeichel.

Sammen med anfører Simon Kjær var målmanden med til at trøste Eriksens kæreste under behandlingen, der skete i slutningen af første halvleg.

- Jeg vidste godt, at hans kone og børn, mor og far, familie og venner var blandt publikum. Jeg stod og så efter dem. Det var en umenneskelig situation for dem, siger Schmeichel.

Lørdagens kamp blev genoptaget efter knap to timers pause, og Danmark endte med at tabe 0-1. Nu skal spillerne forsøge at rejse sig mod Belgien torsdag og Rusland på mandag.

- Vi er stadig i turneringen. Vi tabte, men vi gav alt, hvad vi havde. Jeg er sikker på, at vi vil give alt, hvad vi har. Det vigtigste er, at vi står sammen og gør vores bedste.

- Jeg er sikker på, at vi som hold kan gøre noget ekstraordinært for Christian og de mennesker, der sad på lægterne og var vidner til det, siger Schmeichel.

Han glæder sig over al den opbakning, landsholdet har fået de seneste dage.

- Den opbakning, vi har modtaget fra alle fans, verdensledere og kongelige, har sat et aftryk. Vi har mærket meget kærlighed fra alle kanter, og det kan vi bruge. Det er det, det vil sige at være dansker. Vi synger om at stå sammen side om side, og vi viser, at det er det, vi gør.

arrow Motiveret Braithwaite forventer at se danskerne være klar
15. juni 2021 kl. 07:45 Opdateret: kl. 07:46
arrow EM-spiller er blevet far: Trænede ikke med mandag
14. juni 2021 kl. 15:07 Opdateret: kl. 15:49
arrow Landsholdet genoptager træning under stor opmærksomhed
14. juni 2021 kl. 12:39 Opdateret: kl. 12:40
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?