14. august 2020
- Vi forbereder os på at møde Paris Saint-Germain, men vi vil også kæmpe til det sidste i Serie A, siger Gian Piero Gasperini ifølge AFP.
- Vi forbereder os på at møde Paris Saint-Germain, men vi vil også kæmpe til det sidste i Serie A, siger Gian Piero Gasperini ifølge AFP.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Italienske målkonger bruger Juventus-jagt som CL-optakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Italienske målkonger bruger Juventus-jagt som CL-optakt

Atalanta har imponeret med sin sprudlende offensiv og er fortsat med i kampen om trofæerne i Serie A og CL.

Sport - 15. juli 2020 kl. 07:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De må knibe sig selv i armen i Bergamo for tiden.

Fodboldklubben Atalanta er fortsat med i den coronaafbrudte Champions League og ligger efter tirsdagens 6-2-sejr over Brescia på andenpladsen i Serie A.

Der er seks point op til Juventus, som har spillet en kamp mindre, mens Paris Saint-Germain venter i Champions League-kvartfinalen 12. august.

Bestræbelserne på at jagte en topplacering i ligaen kan hjælpe holdet på dets videre færd, mener Atalanta-træner Gian Piero Gasperini.

- Vi forbereder os på at møde Paris Saint-Germain, men vi vil også kæmpe til det sidste i Serie A, siger han ifølge AFP.

- Jeg tror, at den bedste måde at forberede os til 12. august er at yde det maksimale i de sidste fem ligakampe.

Det er særligt offensiven, der har kendetegnet Atalantas imponerende sæson. I ligaen har holdet scoret hele 93 mål, og det er 26 mål mere, end Juventus har præsteret.

- Vi gør det ikke for at ydmyge modstanderen, men vi forsøger at spille vores spil.

- Vi havde allerede en god offensiv sidste år. I denne sæson har vi overgået os selv ved at score mange flere mål med mange flere spillere.

- Vi er vokset af at være med i Champions League, siger Gian Piero Gasperini.

Juventus kan onsdag aften udbygge forspringet til Atalanta til ni point i udekampen mod Sassuolo.

Også Juventus er fortsat med i Champions League og skal forsøge at besejre Lyon samlet over to kampe for at nå til turneringens finalestævne.

På grund af coronaudsættelsen skal Champions League afgøres som et Final 8-stævne i Lissabon-området i Portugal fra 12. til 23. august.

Alle opgør afvikles over en enkelt kamp modsat normalt, hvor der er returkampe i alle runder undtagen finalen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?