6. december 2019
Irland-træner Mick McCarthy kan se frem til playoffkampe om en EM-billet i marts næste år.
Irland-træner Mick McCarthy kan se frem til playoffkampe om en EM-billet i marts næste år.
Foto: David Klein/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Irsk landstræner: Vi pressede Danmark til grænsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Irsk landstræner: Vi pressede Danmark til grænsen

Irlands landstræner, Mick McCarthy, er stolt af sine spilleres præstation i 1-1-kampen mod Danmark.

Sport - 19. november 2019 kl. 00:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Irland kunne ikke have gjort mere for at fravriste Danmark EM-billetten.

Sådan lyder analysen fra Irlands landstræner, Mick McCarthy, efter at Danmark mandag aften blev klar til EM med 1-1 i Dublin.

Danmark skulle blot bruge et enkelt point, og de danske gæster fik, hvad de kom efter, selv om det holdt hårdt mod slutningen.

arrow Læs også: Hareide: En nordmand kan ikke besejre danske skeptikere

- Jeg er utrolig stolt af mine spillere. De pressede dem (danskerne, red.) lige til grænsen. Hvis mine spillere har givet alt på banen, tager jeg det resultat, der følger med, så jeg må indse, at vi er besejret, siger McCarthy ifølge BBC til Sky Sports.

Irlands Matt Doherty scorede med fem minutter tilbage af opgøret, efter at Martin Braithwaite havde bragt Danmark foran 12 minutter forinden.

Resultatet betød, at Schweiz vandt gruppen med 17 point foran Danmark, der sluttede på 16. Irerne endte med 13 point og missede EM-billetten, selv om holdet blot tabte en kamp i kvalifikationen.

- Man skal bare bruge en smule held. Vi havde mulighederne, men jeg har ikke tænkt mig at kritisere gutterne. De har gjort det fantastisk. Vi tabte en kamp ud af otte, og jeg er virkelig stolt af dem, siger landstræneren.

Ifølge Irlands målscorer, Matt Doherty, havde værterne ikke mere at give af.

- Vi vidste, vi skulle vinde kampen. Det gjorde vi ikke, og alle er flade som pandekager lige nu, siger Doherty til Sky Sports.

Ligesom Danmark gik Irland ind til mandagens kamp med visheden om, at EM-drømmen ikke ville være helt slukket i tilfælde af et nederlag.

Nu skal irerne spille playoffkampe i Nations League om en EM-billet næste år. Og ifølge Mick McCarthy kan Irland slå alle.

- Spillerne skal nu tilbage til klubberne, og vi har ikke en kamp før marts. Jeg vil minde dem om, at det har været en god kvalifikation. Når vi kan spille sådan, hvorfor skulle vi så ikke kunne gøre det i marts? spørger McCarthy.

arrow FAKTA: Disse 16 lande kæmper om de fire sidste EM-pladser
20. november 2019 kl. 07:30 Opdateret: kl. 07:32
arrow Wales-træner Ryan Giggs: En af de bedste dage i mit liv
20. november 2019 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow FAKTA: 20 nationer er klar til EM næste sommer
19. november 2019 kl. 22:57 Opdateret: kl. 22:58