13. november 2019
Irland havde svært ved at komme op i omdrejninger under EM-kvalifikationskampen mod Schweiz. Her ses landstræner Mick McCarthy på sidelinjen under kampen.
Irland havde svært ved at komme op i omdrejninger under EM-kvalifikationskampen mod Schweiz. Her ses landstræner Mick McCarthy på sidelinjen under kampen.
Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Irsk landstræner: Jeg siger ikke nej til finale mod Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Irsk landstræner: Jeg siger ikke nej til finale mod Danmark

Dårlig historik skræmmer ikke McCarthy, der ser afgørende kamp om EM-deltagelse mod Danmark som fint scenarie.

Sport - 16. oktober 2019 kl. 02:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meget tyder på, at det kan blive en knald eller fald-kamp om EM-deltagelse, når de danske fodboldherrer og Irland tørner sammen 21. november i sidste spillerunde i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe.

Og det passer egentlig Irlands landstræner, Mick McCarthy, meget godt.

arrow Læs også: Hareide vil lægge det størst mulige pres på Irland

Det siger han efter et 0-2-nederlag mod Schweiz på en pløjemark af en udebane, hvor det irske hold ikke imponerede.

- Danmark slog Schweiz, så de har en smule momentum. Men det har altid peget i den retning. Det bliver en cupfinale på Aviva (Stadium, Irlands hjemmebane, red.) den 18. november, siger Mick McCarthy til britiske Sky Sports.

- Det så hele tiden usandsynligt ud, at vi ville tage til Schweiz og slå dem. Vi var nødt til at ramme vores allerhøjeste niveau, og det gjorde vi ikke. Schweiz fortjente at vinde. Det var et bedre hold.

Endnu er der et lille stykke vej til det scenarie, som den irske landstræner regner med.

Men slår Danmark miniputten Gibraltar, og henter Schweiz de ventede point i de sidste to kampe mod Georgien og Gibraltar, så står både Irland og Danmark med muligheden for selv at afgøre det i et direkte opgør.

- Nu møder vi Danmark, og det ville jeg ikke have sagt nej til på forhånd, og det gør jeg heller ikke nu, siger Mick McCarthy på trods af holdets ret friske dårlige erfaringer i afgørende kampe mod Danmark.

Således sikrede Danmark sig en plads ved VM-slutrunden i Rusland sidste år ved at slå Irland 5-1 på Aviva Stadium i Dublin i den afgørende playoffkamp i november 2017.

arrow Simon Kjær: Tryghed giver Dolberg succes på landsholdet
16. oktober 2019 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:00
arrow Schweiz slår Irland og åbner Danmarks EM-gruppe
15. oktober 2019 kl. 22:44 Opdateret: kl. 22:46