25. september 2021
Dick Advocaat skal forsøge at føre Irak til VM i Qatar næste år. (Arkivfoto)
Dick Advocaat skal forsøge at føre Irak til VM i Qatar næste år. (Arkivfoto)
Foto: Pieter Stam De Jonge/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hollandsk trænerveteran skal føre Irak til VM i Qatar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hollandsk trænerveteran skal føre Irak til VM i Qatar

73-årige Dick Advocaat skal i gang med sit syvende landstrænerjob, når han overtager Iraks landshold.

Sport - 01. august 2021 kl. 00:48
Af Ritzau

Dick Advocaat har et cv som fodboldtræner, som er længere end de fleste træneres.

Nu tager den 73-årige hollænder hul på endnu et kapitel i karrieren, når han skal forsøge at føre Irak til VM i Qatar næste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, og Det Irakiske Fodboldforbund bekræfter på Twitter, at den erfarne hollænder skal træne Irak.

Dick Advocaat var senest træner for Feyenoord i hjemlandet, hvor han stoppede i maj.

Veteranens trænerkarriere på højt niveau begyndte i 1987, hvor han blev træner for Haarlem.

Dick Advocaat har blandt andet været landstræner for Holland i tre omgange, og han har også været landstræner i De Forenede Arabiske Emirater, Sydkorea, Belgien, Rusland og Serbien.

På klubplan har Dick Advocaat stået i spidsen for en række hollandske klubber, herunder PSV, og i udlandet har han trænet blandt andet Borussia Mönchengladbach, Rangers FC, Fenerbahce, Zenit Sankt Petersborg og Sunderland.

Han har vundet mesterskabet i Holland, Rusland og Skotland, og i 2008 førte han Zenit Sankt Petersborg til triumf i Uefa Cuppen, forløberen for Europa League.

Irak er nået frem til den afgørende fase i VM-kvalifikationen i Asien.

Her skal holdet i et gruppespil møde Iran, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater, Syrien og Libanon.

De to bedste hold fra gruppen kvalificerer sig direkte til VM, mens nummer tre får mulighed for at komme med via playoffkampe.

Irak har kun været med ved VM en enkelt gang i historien. Det var i 1986, hvor landet tabte alle tre kampe i det indledende gruppespil.

Stemmer du til kommunalvalget i år?