13. april 2021
Morten Olsen scorede fire mål for GOG fredag. (Arkivfoto)
Morten Olsen scorede fire mål for GOG fredag. (Arkivfoto)
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: GOG finder vindermelodien mod Mors-Thy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GOG finder vindermelodien mod Mors-Thy

Herreligaens tophold, GOG, rejste sig efter et par sløje resultater, da Mors-Thy blev slået med 36-30.

Sport - 05. marts 2021 kl. 21:04
Af Ritzau

Der var igen noget at juble over for håndboldfansene på det sydøstlige Fyn fredag.

Efter to nederlag på hjemmebane i træk i ligaen kom GOG nemlig tilbage på vinderkurs i egen hal, da Mors-Thy blev slået med 36-30.

Resultatet slutter foreløbigt en ærgerlig stime af kampe for fynboerne. Inden fredagens opgør havde de seneste fire kampe i HTH Herreligaen kun resulteret i en enkelt sejr.

GOG har dog også været ramt af et tætpakket kampprogram. Fredagens kamp var klubbens femte på 11 dage.

Sejren gør, at GOG med 37 point nu har et forspring på fire point på førstepladsen. Både Bjerringbro-Silkeborg og Aalborg Håndbold har 33 point. De mangler alle at spille fire kampe i grundspillet.

GOG førte allerede med syv mål ved pausen fredag.

I anden halvleg var hjemmeholdets føring i flere omgang oppe på ni mål, inden Mors-Thy til sidst reddede lidt af æren og kom lidt nærmere.

Den fynske sejr var der dog aldrig for alvor tvivl om. GOG's Emil Jakobsen og Mors-Thys Jonas Gade Nielsen scorede begge ni mål og endte som delte topscorere i kampen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?