24. oktober 2020
Reda Rabei har spillet for Fremad Amager siden sommeren 2019. (Arkivfoto)
Reda Rabei har spillet for Fremad Amager siden sommeren 2019. (Arkivfoto)
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremad Amager-profil ramt af corona efter Frankrig-tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremad Amager-profil ramt af corona efter Frankrig-tur

Reda Rabei er blevet testet positiv for coronavirus efter en tur til hjemlandet Frankrig for at blive gift.

Sport - 21. september 2020 kl. 17:47
Af Ritzau

Fremad Amager-profilen Reda Rabei er blevet konstateret smittet med coronavirus.

Det skriver 1.-divisionsklubben på sin hjemmeside.

Rabei tog i sidste uge tilbage til sit hjemland, Frankrig, for at blive gift. Inden afrejse var offensivspilleren blevet testet negativ for coronavirus, men da franskmanden kom hjem søndag og blev testet, var prøven altså positiv.

Reda Rabei er blevet sat i isolation. Han har det ifølge Fremad Amager godt og er uden symptomer. Rabei havde tidligere på året fået tilladelse til at tage den fire dage lange tur til Frankrig, oplyser klubben.

Den 26-årige franskmand kom til Fremad Amager i sommeren 2019 fra franske Amiens. Han har spillet 30 kampe for den danske klub, hvori det er blevet til ni mål og syv assister.

Fremad Amager ligger nummer tre i landets næstbedste fodboldrække med seks point efter tre kampe. Klubbens to sejre har lydt på henholdsvis 6-0 over Vendsyssel og 4-0 over Hvidovre.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?