19. september 2020
Fiona Ferro vandt for anden gang i karrieren en WTA-titel med sejren i Palermo. (Genrefoto)
Fiona Ferro vandt for anden gang i karrieren en WTA-titel med sejren i Palermo. (Genrefoto)
Foto: David W Cerny/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Franskmand vinder første WTA-turnering efter coronapausen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Franskmand vinder første WTA-turnering efter coronapausen

Fiona Ferro besejrede Anett Kontaveit i WTA-turneringen i Palermo - den første efter coronapausen.

Sport - 09. august 2020 kl. 21:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tennis på højeste niveau er officielt tilbage.

Søndag aften blev kvindernes første WTA-turnering efter coronapausen afrundet med finalen i Palermo mellem Fione Ferro fra Frankrig og Anett Kontaveit fra Estland.

Fiona Ferro, der ligger nummer 53 på verdensranglisten, slap bedst fra dysten med en sejr på 6-2, 7-5 over verdens nummer 22.

23-årige Ferro vandt dermed sin anden WTA-turnering i karrieren. Hendes første triumf kom i Swiss Open i juli sidste år.

Kvalifikationen til næste uges turneringer i Prag, Tjekkiet og Lexington, USA er allerede begyndt.

Årets anden grand slam-turnering, US Open, begynder 31. august.

Flere profiler har bebudet, at de ikke stiller op på grund af risiko for coronasmitte. Først fortalte verdensetteren Ashleigh Barty, at hun ikke ville tage til USA for at spille tennis, og siden har Elina Svitolina og Kiki Bertens fulgt trop.

Wimbledon skulle have været årets anden grand slam, men blev aflyst på grund af coronaudbruddet.

Det samme gjorde en lang række andre turneringer, mens andre blev skubbet til senere på året. Det gælder blandt andre French Open, der i stedet for i maj spilles 27. september til 10. oktober i Paris.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?