20. juni 2021
Fifa-præsident Gianni Infantino langer hårdt ud efter Super League-klubberne, som kan forvente konsekvenser af deres valg. (Arkivfoto)
Fifa-præsident Gianni Infantino langer hårdt ud efter Super League-klubberne, som kan forvente konsekvenser af deres valg. (Arkivfoto)
Foto: Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fifa-præsident: Super League-klubber må leve med konsekvenserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fifa-præsident: Super League-klubber må leve med konsekvenserne

De fodboldklubber, der planlægger at deltage i Super League, kan forvente, at det får konsekvenser fra Fifa.

Opdateret 20. april 2021 kl. 10:56
Sport - 20. april 2021 kl. 10:54
Af Ritzau

Gianni Infantino, præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), siger, at klubberne i European Super League må leve med konsekvenserne af deres valg.

Han meddeler også, at der ikke kan herske nogen som helst tvivl om, at Fifa er imod planerne om udbryderligaen.

arrow Læs også: Tysk forbund afviser udbryderliga: Den er egoistisk

Det siger han tirsdag på en kongres, der er afholdt af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) ifølge flere nyhedsbureauer.

- Lad mig gøre det helt klart fra starten. Fifa er en organisation, som er bygget på værdier, de ægte værdier i sporten.

- Vi er stærkt imod oprettelsen af denne Super League. En lukket butik, som bryder med alle andre etablerede institutioner, ligaer og foreninger.

- Det er udenfor systemet. Og der er ingen tvivl i det hele taget om, at vi ikke godtager dette, siger Infantino.

På Uefa-kongressen i schweiziske Montreux forklarede Infantino, at han støtter Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) i sagen.

Dermed læner han sig kraftigt op af Uefas melding om, at Super League-klubberne ikke kan være med i andre klubturneringer på samme tid som udbryderligaen.

- Hvis nogen vælger at gå deres egne veje, så må de leve med konsekvenserne af deres valg. De er ansvarlige for deres valg.

- Konkret betyder det, at enten er du inde, eller også er du ude. Du kan ikke være halvt inde og halvt ude. Det er nødt til at stå fuldstændig klart, siger Infantino.

Han satser på, at projektet med Super League bliver skrinlagt.

- Vi håber, at alt går tilbage til normalen, at alt løser sig. Men det skal altid ske med respekt og solidaritet med europæisk og international fodbolds interesser, siger Infantino.

De 12 klubber, der vil være med indtil videre i Super League, er Liverpool, Manchester United, Arsenal, Chelsea, Manchester City, Tottenham, Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid, Juventus, Inter og AC Milan.

arrow Amerikansk bank skyder 26 milliarder ind i Super League
20. april 2021 kl. 09:18 Opdateret: kl. 09:20
arrow Super League-præsident: Ingen bliver udelukket fra EM
20. april 2021 kl. 08:01 Opdateret: kl. 08:02
arrow Danske aviser: 12 storklubber udstiller ultimativ grådighed
20. april 2021 kl. 05:37 Opdateret: kl. 05:38
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?