17. oktober 2021
FC København er ude af DBU Pokalen allerede efter tredje runde. (Arkivfoto)
FC København er ude af DBU Pokalen allerede efter tredje runde. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCK ryger med et brag ud af pokalen mod Nykøbing FC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCK ryger med et brag ud af pokalen mod Nykøbing FC

FC København blamerede sig i pokalturneringen, hvor holdet tabte 0-3 til Nykøbing FC fra 1. division.

Sport - 22. september 2021 kl. 19:51
Af Ritzau

FC København fik blot en enkelt kamp i denne sæsons pokalturnering. Onsdag aften måtte FCK allerede i turneringens tredje runde, som holdet trådte ind i, se sig elimineret.

På udebane mod Nykøbing FC, der har den tidligere topspiller Claus Jensen som cheftræner og formand, tabte Jess Thorups tropper med 0-3.

Det undertippede hjemmehold var klart bedst i første halvleg, og efter pausen formåede Nykøbing at stå imod det hårde FCK-pres.

FCK blev taget på sengen af det meget veloplagte hjemmehold, som inden der var spillet 20 minutter førte med 2-0.

I begge tilfælde scorede angriberen Sebastian Koch, der til nytår skifter til Lyngby, og han kronede indsatsen med en assist i slutfasen.

Hjemmeholdet blev dog sat i gang af FCK's svenske landsholdsspiller Pierre Bengtsson, der et farligt sted sendte bolden lige i fødderne på Mathias Gehrt, som satte Koch op til scoring lige uden for straffesparksfeltet efter 13 minutter.

Yderligere 13 minutter senere blev Bengtsson flået ud, da Jess Thorup så sig nødsaget til at skifte ud for at vende udviklingen.

I mellemtiden havde Koch også scoret til 2-0, da han sikkert udnyttede en tværpasning fra venstre side.

Nykøbing var klart bedst i første halvleg, og der kunne intet indvendes mod pauseføringen.

FCK kom imidlertid ud som et forandret hold efter pausen, hvor storfavoritten fra begyndelsen lagde et massivt pres.

Jonas Wind var blevet sendt på banen i stedet for den anonyme Kamil Wilczek, og Wind fik sat gang i meget offensivt. Efter en lille time blev hans forsøg reddet på målstregen.

FCK fortsatte presset, men ofte manglede den sidste aflevering, for at det blev helt farligt.

Udeholdet begyndte så småt at miste troen på comebacket, og det sidste håb forsvandt med to minutter tilbage, da Nykøbing kom på 3-0.

Sebastian Koch brød igennem i feltet og serverede perfekt bolden ind foran mål, hvor Mathias Kristensen i blank position scorede til slutresultatet.

Dermed måtte FCK for anden gang på fire dage se sig slået uden at score selv. Søndag tabte man 0-1 til FC Midtjylland i Superligaen efter at have spillet mere end en time i overtal.

Også Randers var i aktion i pokalen onsdag aften, og kronjyderne gik videre efter sejr på 3-2 ude over Fremad Amager.

Rejser du til udlandet i år?