19. september 2021
Viktor Axelsen fejrer sejren i OL-finalen sammen med træner Kenneth Jonassen.
Viktor Axelsen fejrer sejren i OL-finalen sammen med træner Kenneth Jonassen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Sådan gik det Danmark ved OL mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Sådan gik det Danmark ved OL mandag

Viktor Axelsen leverede på højeste niveau i OL-finalen og vandt guld med en sejr i to sæt over Chen Long.

Opdateret 02. august 2021 kl. 15:46
Sport - 02. august 2021 kl. 15:44
Af Ritzau

Følgende danskere var i aktion mandag ved OL i Tokyo:

–– –– –– ––

*Kajak:

200 meter enerkajak, indledende: Emma Aastrand Jørgensen. Medaljehåbet strøg sikkert videre til tirsdagens semifinaler. Jørgensen startede langsomt, men tog hurtigt spidsen og sikrede sig en meget sikker førsteplads. Jørgensen er forsvarende europamester på både 200 og 500 meter, og hun fik sølv på 500-meteren ved OL i Rio for fem år siden.

arrow Læs også: Dansk cykelchef afviser britiske anklager om fusk ved OL

200 meter enerkajak, indledende: Sara Corfixsen Milthers. Den kun 19-årige dansker blev nummer seks i sit indledende heat. Siden blev hun nummer fem i sit opsamlingsheat og er dermed ude.

500 meter toerkajak, indledende: Bolette Nyvang Iversen og Julie Frølund Funch. Den danske duo blev nummer fem af fem i sit indledende heat og siden nummer fem af seks i det følgende opsamlingsheat, hvilket ikke rakte til en plads i semifinalerne.

*Skydning

50 meter riffel, kvalifikation: Steffen Olsen. Den 38-årige skytte blev nummer 28 ud af 39 i 50 meter luftriffel i tre positioner. Kun de otte bedste gik videre til finalen.

*Sejlsport

49'er FX, medaljesejlads: Ida Marie Baad og Marie Thusgaard. Sejladsen blev udsat til tirsdag på grund af manglende vind.

49'er, medaljesejlads: Jonas Warrer/Jakob Precht. Sejladsen blev udsat til tirsdag på grund af manglende vind.

*Military

Ridebanespringning, individuelt: Peter Flarup klarede sig igennem med blot fire strafpoint, men på grund af de mange strafpoint, han fik i dressur og i terrænridning, sluttede han i den tunge ende af feltet. Flarup blev nummer 40 af 44 og glippede dermed finalen med de 25 bedste.

*Banecykling

4000 meter holdforfølgelsesløb, kvalifikation: Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Rasmus Lund og Lasse Norman Hansen. Danmark slog den olympiske rekord og var bedst af alle i kvalifikationen. Tirsdag venter en duel mod Storbritannien, hvor der kæmpes om en plads i den olympiske finale.

*Badminton

Herresingle, finale: Viktor Axelsen-Chen Long (Kina). På suveræn vis udraderede danskeren kinesiske Chen Long, der kom til OL som regerende olympisk mester. Den titel tilhører nu danskeren, der ikke levnede en ellers velspillende Chen Long nogen chance i finalen. Axelsen tabte ikke et eneste sæt i OL-turneringen, og også finalen blev vundet i overbevisende stil med cifrene 21-15, 21-12.

*Atletik

400 meter hæk, semifinale: Sara Slott Petersen. Den danske hækkeløbers karriere sluttede på ærgerlig vis, da hun snublede i en hæk i semifinalen. Dermed nåede hun ikke finalen i sin sidste konkurrence. Et trist punktum for den 34-årige dansker, der i 2016 vandt OL-sølv i disciplinen. Sara Slott Petersen havde inden OL proklameret, at legene i Tokyo ville blive hendes sidste konkurrence på topplan.

Kilder: Ritzau, tokyo 2020, DIF. olym.dk.

arrow Forslået Rodenberg slutter fred med nedkørt brite
03. august 2021 kl. 12:47 Opdateret: kl. 12:48
arrow Vished om dansk OL-finale slutter langtrukken rutsjebanetur
03. august 2021 kl. 11:33 Opdateret: kl. 11:34
arrow Dansk cykelchef efterlyser flag efter OL-drama
03. august 2021 kl. 11:03 Opdateret: kl. 11:04
Synes du, at kommunen er der for dig?