16. oktober 2019
Michel Platini er endnu en gang havnet i en kedelig sag om mulig korruption.
Michel Platini er endnu en gang havnet i en kedelig sag om mulig korruption.
Foto: Pierre Albouy/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Her er Michel Platinis karriere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Her er Michel Platinis karriere

Michel Platini blev tirsdag afhørt i en sag om mulig korruption i forbindelse med tildelingen af VM i 2022.

Sport - 18. juni 2019 kl. 16:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som fodboldspiller tryllebandt Michel Platini publikum med sine sublime frispark, sit gode blik for spillet og sine mange mål. Senere skabte han sig en stor karriere som fodboldpolitiker.

Men den karriere har siden fået en del ridser i lakken.

Tirsdag morgen blev Platini involveret i en sag om mulig korruption i forbindelse med tildelingen af VM i Qatar i 2022.

Ifølge de franske medier Mediapart og Le Monde, som bragte historien først, blev Platini arresteret af fransk politi tirsdag morgen i byen Nanterre, der er en forstad til Paris.

En kilde tæt på efterforskningen har over for det franske nyhedsbureau AFP bekræftet, at Platini er arresteret.

Den tidligere fodboldstjerne er arresteret som led i en efterforskning, der omhandler værtskabet til VM i 2022. Slutrunden i 2022 fik Qatar tildelt i 2010, hvilket affødte stor debat og kritik.

Tidligere har Platini fået en karantæne på fire år fra al fodbold for en sag, der går tilbage til 2011.

Det skete, da Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i 2016 slog fast, at det ikke var i orden, da franskmanden i 2011 modtog to millioner schweizerfranc i en pengeoverførsel fra den tidligere Fifa-præsident Sepp Blatter.

Selv om CAS satte Platinis karantæne fra alle fodboldrelaterede aktiviteter ned fra seks år til fire år, måtte han forlade Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) i vanære.

Her er udvalgt fakta om Michel Platini:

* Født 21. juni 1955.

* Spillede for Nancy, Saint-Etienne og Juventus.

* Deltog ved OL i 1976, ved EM i 1984 og ved VM i 1978, 1982 og 1986.

* Scorede 41 mål i 72 landskampe for Frankrig fra 1976 til 1987.

* Scorede ni mål i fem kampe, da Frankrig blev europamester i 1984.

* Blev kåret som Årets Spiller i Europa i 1983, 1984 og 1985.

* Var landstræner for Frankrig fra 1988 til 1992.

* Var chef for organisationskomitéen ved VM i Frankrig i 1998.

* Blev i 2007 valgt som præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

* Blev i 2015 suspenderet som Uefa-præsident på grund af pengeoverførslen på to millioner schweizerfranc fra Sepp Blatter.

* Forlod officielt Uefa 9. maj 2016, efter at Den Internationale Sportsdomstol (CAS) havde nedsat franskmandens straf fra fire års karantæne fra al fodbold.

* Blev tirsdag 18. juni 2019 afhørt af fransk politi i en sag om mulig korruption i forbindelse med tildelingen af VM i Qatar i 2022. Platini erklærer sig via sin advokat uskyldig i alle anklager.